Retssagen mod Jim Carrey over ekskærestens overdosis droppes

Retssagen mod Jim Carrey over ekskærestens overdosis droppes
Jim Carrey til filmfestivalen i Venedig i september 2017. (Foto: Vittorio Zunino Celotto/Getty Images)

Tilbage i 2015 døde Jim Carreys daværende kæreste Cathriona White af en overdosis. I årene inden havde hun haft en depression, der altså ledte til hendes selvmord. Efterfølgende sagsøgte hendes mand (med hvem hun havde påbegyndt en skilsmisse) Mark Burton og hendes mor Brigid Sweetman Jim Carrey og gav ham ansvaret for Whites død.

De påstod for det første, at han havde givet hende de stoffer, som ledte til en overdosis. Derudover skulle han have givet hende flere sexsygdomme, der havde lagt grund for selvmordet.

Carrey sagsøgte efterfølgende Burton og Sweetman for falske anklager og udtalte blandt andet: »Jeg vil ikke tolerere dette hjerteløse forsøg på at udnytte mig eller kvinden, jeg elskede«.

Nu melder en repræsentant for Carrey til The Hollywood Reporter, at søgsmålet er blev droppet, og at han ser frem til at komme videre i sit liv efter sagens afslutning. Sweetman og Burtons advokat Michael Avenatti udtalte, at de ikke havde nogen kommentar.

Jim Carrey har længe levet med en depression, og retssagen omkring ekskærestens selvmord har nok ikke hjulpet på det. Sidste år meldte han dog, at han var i bedring.

Læs også: Giv Jim Carrey det comeback, han fortjener – eller lad ham være i fred

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af