Ben Affleck er tilbage efter afvænning – deler dybtfølt status omkring sin situation

For halvanden måneds tid siden kom det frem, at Ben Afflecks alkoholmisbrug havde sendt ham på afvænning for fjerde gang. En behandling, som hans ekskone Jennifer Garner, der tilmed er mor til deres fælles tre børn, hjalp ham i gang med. Nu har Affleck netop postet via Instagram, at han er færdig med afvænningen efter et program på 40 dage.

I det nye skriv deler Affleck en dybtfølt tak til familie, kolleger og fans, der har givet ham styrken til at være ærlig omkring sin afhængighed. Som han selv skriver, er afhængighed ikke noget, der kommer og går. Det er en evig kamp, som han med den støtte, folk har vist ham, også selv er blevet inspireret til at hjælpe andre med.

Affleck skriver: »At kæmpe mod en hvilken som helst afhængighed er en livslang og svær kamp. Der er derfor ingen, der nogensinde helt er inde eller ude af behandling. Det er en fuldtids-forpligtelse. Jeg kæmper for mig selv og min familie. Så mange mennesker har rakt ud via sociale medier og talt om deres egne rejser med afhængighed. Til de mennesker vil jeg gerne sige tak. Jeres styrke er inspirerende, og det støtter mig på måder, jeg ikke troede, var muligt. Det hjælper at vide, jeg ikke er alene. Som jeg altid har påmindet mig selv – hvis du har et problem, er det at få hjælp et tegn på mod, hverken på svaghed eller fiasko«.

»Jeg håber, jeg hen ad vejen kan tilbyde hjælp til andre, der kæmper«, afslutter Ben Affleck.

Ben Affleck er snart aktuel i Dee Rees’ ’The Last Thing He Wanted’ og JC Chandors ’Triple Frontier’. Derudover har han et spændende projekt med sin makker Matt Damon i støbeskeen, samt kommende planlagte roller i ’Justice League’, ’The Batman’ og ’The Accountant’.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af Ben Affleck (@benaffleck) den

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af