I går afslørede Netflix, at ’The Crown’ vender tilbage til skærmene med sin tredje sæson den 17. november. Offentliggørelsen blev fulgt af en helt kort, intens teaser, der gav det første smugkig til Olivia Colman som dronning Elizabeth II.
I teaseren sender Colman et kort, køligt blik direkte til kameraet under sine glitrende regalier. Colman overtager rollen som den britiske dronning i den hundedyre seriesaga fra Claire Foy, der spillede hovedrollen i dronningens yngre dage. Sæson tre udspiller sig i årene 1964-1976.
Tobias Menzies tager over fra Matt Smith i rollen som prins Philip, mens Helena Bonham Carter spiller rollens om dronningens søster, prinsesse Margaret, der tidligere blev spillet af Vanessa Kirby. Josh O’Connor har sikret sig rollen som prins Charles, mens Erin Doherty spiller prinsesse Anne.
Læs også: ‘The Crown’ har fundet sin prinsesse Diana til fjerde sæson