’Upload’: ‘Parks and Recreation’-skaber går komisk konkurs med serie om virtuelle efterliv
Af uransagelige årsager er min kæreste og jeg begyndt at binge ’Løvens Hule’. Vi er begge håbløst humaniora, men føler efterhånden en vis ekspertise i værdiansættelse og i, hvad der sælger og ikke gør ifølge Jesper Buch og de fire andre glatte jakkesæt.
Hvorfor ’Løvens Hule’? Jo, jeg vil gerne låne lidt fra løvernes typiske vurderingsaspekter til at understrege, hvorfor den levende komikerlegende Greg Daniels – skriverhjernen bag nogle af de mest ikoniske ’Simpsons’-afsnit, ’King of the Hill’, det amerikanske ’The Office’ og ’Parks and Recreation’ – har ramt helt skævt med sit seneste højkonceptuelle påfund, fremtidsserien ’Upload’.
Originaliteten er det første, der skurrer. Helt tilbage til tiden som tekstforfatter på ’Saturday Night Live’ i slut 80’erne skulle Daniels efter sigende have brygget på ideen om menneskebevidstheder, som i en ikke så fjern fremtid – her år 2033 – kan uploades til et virtuelt efterliv i forskellige privatfinansierede ferieparadiser. Hvis han troede på ideen, hvorfor blev der ikke eksekveret og taget patent?
I de seneste fem år er markedet boomet med serier, der i gravalvorlig reflekterende, absurd eksistentialistisk, pessimistisk/nihilistisk og komisk opmuntrende tone beskæftiger sig med efterliv og virtuelle parallelverdener. ’The Leftovers’, ’Black Mirror’-afsnittet ’San Junipero’, ’Devs’ og en hel underbølge af komedieserier som ’The Good Life’ af Daniels’ gamle samarbejdspartner Michael Schur, ’Russian Doll’ og den oversete ’Forever’ byder alle ind med et personligt præg på tilværelsen post-mortem til underholdning og eftertanke.
’Upload’ er med sine mange fiksfakserier og teknologiske detaljer en fremtidsforskers våde drøm med afbildningen af hologramtelefoner, 3D-madprintere, rating-samfund, datakapital og VR-verdener. Men det er frustrerende, hvad og hvor lidt serien får ud af at lade den narcissistiske koder Nathan (Robbie Amell) køre galt i sin selvkørende kuglebil for at uploade ham som avatar i det postkortidylliske Lake View, hvor han forelsker sig i sin personlige kundesupport – sin såkaldte ’engel’ hos firmaet Horizen – Nora (Andy Allo).
Greg Daniels har i interviews beskrevet serien som »en filosofisk romantisk komedie science-fiction mysterie thriller«. Det er højt sat, men Daniels’ tidligere situationskomiske meritter gør, at man alligevel ser serien seriøst an.
Den anskuelse varer cirka fem minutter af første afsnit.
For ét er, at det filosofiske holder sig overfladisk til en kort citering af Descartes eksistenssandhed »jeg tænker, derfor er jeg«. Noget andet er, at de andre genrer kommer til udtryk i en på alle måder uskarp udførsel og forbavsende mangel på tonal tæft.
Forholdet mellem Nathan og Nora rummer ikke skyggen af den sødme og smittende varme fra tidligere Daniels-par som Jim og Pam i ’The Office’ eller Ben og Leslie i ’Parks and Rec’. Humoren lykkes kun ved overraskende teknologiske indfald, som ideen om digital samtykkeerklæring før sex. Ellers falder det ofte til uddateret gross-out og skrækkelige reminiscenser af herostratisk fornærmende ’Movie 43’, som da vi må igennem end uendelig lang montage med Nathan, hvis stråle rammer i pissoiret lige meget, hvor han står.
Den påståede mystik og thriller-elementet fremstår også som et sløset og forudsigeligt postulat, der kommer i tilfældige bider, når pussenussen mellem Nathan og Nora tilsat forbryderisk lalleglade temp tracks og teknologiske gags løber op, og Nora vender tilbage til opklaringen af de underlige omstændigheder bag Nathans død og hans hullede erindring.
Det største kritikpunkt – og dér, hvor løvernes reelle beslutning ofte bestemmes – handler om likeability. Greg Daniels’ tidligere karaktergalleri er ofte fyldt af excentrikere, døgenigte og stokkonservative bralrerøve, men karaktererne rummer altid noget charmerende elskværdigt, ikke mindst på grund af de store komiske skuespiltalenter bag.
På ’Upload’s c-holdsrolleliste bliver Robbie Amell og Andy Allo aldrig mere end to pæne personlighedsblege Playmobil-figurer, og birollecastet er med enkelte undtagelser anstrengt sjove, fra Nathans besidderiske kone (Allegra Edwards) til Greg Daniels’ egen søn, Owen, som Lake Views multifaciliterende Oompa Loompa.
På et tidspunkt sidder Nora på tønden. Hun orker hverken virkeligheden anno 2033 eller Lake View og begynder at swipe mellem Greg Daniels’ forhenværende succeser fra ’The Simpsons’ til ’Parks and Recreation’. Mit forslag er at gøre det samme:
Skyl ’Upload’ ud og vent en lille måned på bedre tider med Daniels’ mere kvalitetsspækkede ’Space Force’.
Kort sagt:
Skaberen af de sidste 20 års sjoveste amerikanske serier har udtænkt et univers fyldt med interessante ideer om fremtiden. Men som serie er den et lavpunkt, der hverken fortjener fortsat levetid eller sågar efterliv, når og hvis vi engang kommer til seriens år 2033.