(Spoilers for første sæson af ’His Dark Materials’)
Jeg husker det, som var det i går, da jeg for første gang så ’Harry Potter og de vises sten’ i Empire Bio i en alder af blot fem år. Vel at mærke uden hverken at kunne forstå et ord engelsk eller læse undertekster.
Selvom at jeg dengang kun fangede brudstykker af, hvad der foregik på lærredet, opstod en besættelse af Hogwarts og resten af den fortryllende hekse- og troldmandsverden, som har fulgt mig hele vejen op gennem barndommen og frem til i dag, hvor jeg stadig med stor entusiasme genser filmene til et årligt maraton.
Og hver gang har det samme spørgsmål løbet igennem min hoved. Hvorfor er det aldrig lykkedes at skabe et fantasyunivers, der har kunne afløse den fænomenale historie om drengen, der overlevede?
Selvom det seneste årti har budt på fantasyflagskibe som ’Hobbitten’, ’The Hunger Games’, ’The Witcher’ og ikke mindst ’Game of Thrones’, har der lige siden ’Harry Potter’-æraens sidste punktum med ’Harry Potter og dødregalierne del 2’ i 2011 manglet en banebrydende, familievenlig fantasyserie, der har kunnet omfavne det brede publikumssegment i et perfekt møde mellem bløde temaer som venskab, kærlighed og opvækst over for mørk magi, overnaturlige væsner og dragende fantasiverdener.
Et ønske, som på ingen måde er blevet imødekommet af de hurtigt fortrængte ’Fantastiske skabninger’-spinoff-film, som egentlig mest er blevet must-see, nu hvor Mads Mikkelsen skal erstatte Johnny Depp i rollen som den dystre troldmand Gellert Grindelwald i en kommende treer.
Men efter næsten et årti tegner der sig nu en værdig afløser for ’Harry Potter’-generationen: HBO’s storslåede og svinedyre fantasysatsning ’His Dark Materials’.
’Det gyldne kompas’ får sin velfortjente filmatisering
Serien, der er et samarbejde mellem britiske BBC og amerikanske HBO, og som lige nu er aktuel med anden sæson, er baseret på Philip Pullmans bestsellertrilogi ’Det gyldne kompas’ fra slut 90’erne.
Fortællingen følger den snu og modige Lyra (spillet forrygende af unge Dafne Keen), der drager ud på en faretruende rejse i en magisk verden, der eksisterer parallelt med den, vi kender. Omringet af hekse, talende dyr og spøgelser og på flugt fra den konservative magtinstitution The Magisterium – anført af den hemmelighedsfulde og kyniske Mrs. Coulter (Ruth Wilson) – skal hun forsøge at komme til bunds i mysteriet om det gådefulde støv. En slags partikler, der omgiver genstande og særligt børn, men som vi nu halvejs inde i anden sæson stadig ikke ved meget om.
Det er ikke første gang, man prøver kræfter med en filmatisering af Pullmans litterære pragtværker, som i øvrigt blev udgivet, to år før den første Harry Potter-bog så dagens lys.
Tilbage i 2007 blev trilogiens første bog ’Det gyldne kompas’ nemlig adapteret til det store lærred, dog i et langt mere barnligt og Disney-lignende univers end i den aktuelle serie. Men efter en lunken modtagelse trods et stjernespækket cast bestående af blandt andre Nicole Kidman og Daniel Craig blev idéen om de to planlagte efterfølgere skrottet, indtil den sidste år genopstod i et serieformat, der passer væsentligt bedre til det omfattende materiale.
Selvom der bogstaveligt talt er en verden til forskel mellem Pullman og J.K. Rowlings bogserier, har ’His Dark Materials’-serien og ’Harry Potter’-filmene meget til fælles. Og ikke kun et kort gensyn med Harry Melling, som er skuespilleren bag Potters møgforkælede Mugler-fætter Dudley Dursley.
Det nye store fantasyfænomen?
Ligesom i ’Harry Potter’ centrerer ’His Dark Materials’ sig om en (til at starte med) forældreløs ung hovedperson, som ud fra en ildevarslende profeti er blevet udvalgt til at redde verden mod en form for dark magic og et undertrykkende ministerium, der har skjulte intentioner, og som ikke vil anerkende den potentielle fare.
Derudover er der tydelige ligheder at spore i fortællingernes udvikling, hvor anden sæson af ’His Dark Materials’ ligesom den tredje ’Harry Potter’-film tager et spring mod en mere dyster og alvorsfuld stemning. Det samme gør Lyra, som med et stort tab i slutningen af første sæson er blevet væsentligt mere moden og seriøs i sit udtryk.
På den måde er serien interessant for seere i alle aldre, hvilket andre young adult-fantasyfortællinger som ’Narnia’ og ’Twilight’ ikke formåede i et lige så stort omfang, selvom særligt sidstnævnte selvfølgelig blev en publikumssucces.
De genkendelige elementer fra ’Harry Potter’ kunne nemt være blevet et benspænd for Pullman-fortællingen, ligesom det skete med filmatiseringen fra 2007. Men her ti år efter er det snarere en af seriens store styrker, da den fremkalder nostalgi, mens den skaber sit eget gennemførte univers.
Et element, som gør ’His Dark Materials’ særligt fascinerende, er de såkaldte daemons, som er menneskernes sjæleligt forbundne dyr, der med alderen tager form efter ejerens personlighed. Modsat Harry Potters ugle Hedwig kan en daemon tale, mens de agerer en form for moralsk støtte til ejeren, hvilket i sidste ende også fungerer som levende indre dialoger, der hjælper med at gøre den til tider komplicerede fantasyaffære mere spiselig.
Og så gør seriens imponerende visuelle udtryk med hjælp fra budgettunge CGI-effekter i sig selv serien seværdig.
’His Dark Materials’ er alt, hvad vi potterheads har ventet på, men om serien kan etablere en fanskare og en status i samme kaliber som ’Harry Potter’, ’Ringenes herre’ og ’Game of Thrones’, kan kun tiden vise.
Potentialet er til stede. Og med Pullmans tredje og sidste bog, ’The Amber Spyglass’, tilbage, ligger det jo lige til højrebenet at forlænge serien med endnu en sæson.
’His Dark Materials’ kan ses på HBO Nordic.