‘Kærlighed på spektret’ sæson 2’: Netflix’ datingprogram gør det, ’Gift ved første blik’ ikke formår
»Det var spild af 240 dollars, det gør jeg ikke igen. Jeg har trods alt også stadigvæk et hus, jeg skal spare op til«, siger 25-årige Michael i en af de indledende scener i sæson 2 af Netflix’ ’Kærlighed på spektret’.
Han taler om datingportalen eHarmony, som han i løbet af 12 måneder har givet 12 chancer – uden held. Men selvom eHarmony ikke har givet noget afkast, er han stadig opsat på at finde kærligheden. Om noget er han endnu mere opsat end han nogensinde har været før, erklærer han.
’Kærlighed på spektret’ er et australsk reality-koncept, der følger en række mennesker i 20’erne med autismespektrumforstyrrelser, der enten er singler og leder efter kærligheden eller allerede er i et langvarigt forhold. Konceptet er præcis som i første sæson, men nogle af deltagerne er skiftet ud. I løbet af programmerne følger vi de medvirkende derhjemme, med deres familier, med deres venner og på dates, og de, som har ønsket det, får stillet samtaler til rådighed med den tilknyttede parforholdsekspert Jodi Rodgers, som hjælper dem med, hvordan de skal agere på en date.
I en artikel hos Time skriver forfatter Sarah Kurchak, som selv er på spektret: »Popkultur hjalp mig til bedre at forstå neurotypiske folk og verden omkring mig. Jeg vil forblive overbevist om, at der er et potentiale for, at det kan være lige så stærkt den anden vej rundt«.
Og jeg kan relatere stærkt til at have lært meget om mine medmennesker og sociale normer ved at observere og kopiere handlingsmønstre fra popkulturen, som sjældent dedikerer sig fuldt ud til at skildre en gruppe, der står uden for mainstreamen.
Skulle man være bekymret for, at et program som dette bliver en slags cirkusforestilling, der misrepræsenterer minoriteten, må jeg bare sige: Mine egne forbehold er blevet gjort til skamme. For ’Kærlighed på spektret’ er en af de fineste reality-oplevelser, jeg har haft, ikke mindst i datingprogram-regi. Gennem såvel Jodi Rodgers’ datingtips og deltagernes betragtninger om sociale koder bliver gamet pillet fra hinanden, så det er en fryd at være vidne til.
Derudover tilbyder programmet lige præcis det, jeg savner hos de danske datingprogrammers tv-aktuelle frontløber, ’Gift ved første blik’: Reelle forklaringer på, hvorfor vi agerer, som vi gør i dating (igen tak, Jodi Rodgers) og dybfølte betragtninger om, hvad det er, vi længes efter, når vi længes efter kærligheden: Et sted at høre til. Og det bliver i virkeligheden det mest centrale budskab i serien.
En af de nye deltagere i denne sæson, cosplayeren Kassandra, fortæller om et minde, hvor hun pludselig opdager, at alle de andre børn sidder i grupper, mens hun som den eneste sidder for sig selv. Det øjeblik indså hun, at hun var anderledes, siger hun. Michael siger slet og ret: »Jeg er blevet ignoreret af mange piger gennem mit liv. Og helt ærligt, det er slet ikke sjovt«.
Det er hjerteskærende at være vidne til. Både fordi deltagerne virker sympatiske lige fra første møde med dem, og man derfor ønsker dem alt godt, men også fordi det appellerer til en følelse af universel ensomhed.
Men heldigvis bliver man ikke modløs. For ’Kærlighed på spektret’ fortæller også de historier, hvor det lykkes at finde kærligheden. Et af de allerede etablerede par, Jimmy og Sharnae, fortæller om at have fundet hjem, da de fandt hinanden. »Han er mit menneske«, siger Sharnae om sin forlovede Jimmy. Og de af deltagerne, som ved sæsonafslutningen ikke har fundet den store kærlighed endnu, drysser undervejs også brødkrummer af samhørighed ud over deres omverden, om det er med familien, dyr eller deres venner.
De medvirkende repræsenterer forskellige ståsteder på autismespektret, og deltagerne er velformulerede omkring, hvad det at have en autismespektrumforstyrrelse betyder for dem. Det tilfører programmerne en dokumentarisk kvalitet. Enkelte steder får vi tilmed klip, hvor en deltager beder om at få en pause og må forlade lokalet, hvilket tilføjer et spændende metalag.
’Kærlighed på spektret’ underholder fra start til slut. Sæsonen kan let ses i én lang køre, og man er konstant i godt selskab hos de sjove og begavede deltagere. Man sidder på ingen måde tilbage med den samme følelse af tomhed, som reality nogle gange giver.
Kort sagt:
’Kærlighed på spektret’ er en vidunderlig variant af datingprogramformatet, som både underholder og kan være med til at mindske kløften mellem neurotypiske og folk, der er på autismespektret.