KOMMENTAR. Da TV 2 i 2013 fyldte 25 år, fik stationen lavet en jubilæumsvideo til internt brug. Den skabte hurtigt overskrifter i de tabloide dele af pressen, men blev næsten lige så hurtigt fjernet fra nettet, fordi det ikke var aftalt med rapperen Clemens, der gæsteoptræder, at den skulle ud i offentligheden.
I dag kan man dog også godt komme i tanke om andre årsager til, at TV 2 ville ønske, at den lå gemt på bunden af Stillehavet. Og der har den seneste tid kun eksisteret et mashup på nettet, der uden den originale sangtekst på ingen måde giver det fulde billede af, hvor grotesk den fremstår i lyset af den seneste tids afdækning af sexisme og overgreb på kanalen i Discovery+-dokumentaren ’Metoo: Sexisme bag skærmen’ og den efterfølgende mediedækning.
Men i skrivende stund kan videoen ses via en Facebook-profil, hvor jeg håber, den bliver liggende, så ingen bliver snydt for det ugudelige syn, som jeg da lige vil tillade mig at beskrive sort på hvidt, i tilfælde af at videoen igen bliver fjernet.
»Lækker røv«
Konceptet er et velproduceret festsangs-riff på Daft Punks ’Get Lucky’. Her synger og danser fem gallaklædte medlemmer af TV 2-ledelsen på en hjemmebrygget tekst, mens to maskerede musikere i bedste Daft Punk-stil folder sig ud på trommer og bas bag ved.
Lad os introducere bandet:
På elguitar Michael Dyrby, daværende nyhedsdirektør, der i de seneste dage (omsider?) er kommet i orkanens øje, efter Anna Thygesen identificerede ham som manden, der i forbindelse med en julefrokost bekendtgjorde, at Thygesen ikke ville blive til noget på TV 2, fordi hun var for gammel, og han ikke ville kneppe hende.
Sanger: Flemming Rasmussen, daværende kommerciel direktør, der efter mere end 20 år i chefstillinger på kanalen i august i år måtte fratræde sin stilling efter »uenighed med ledelsen«, som det så smukt hed, og så siger vi ikke mere om det.
Sanger: Merete Eldrup, daværende administrerende direktør, som forleden beklagede, at hun ikke gjorde mere for at stoppe den sexistiske kultur.
Sanger: Anne Stig Engdal Christensen, nuværende administrerende direktør, som forleden sagde undskyld til de krænkede kvinder, efter det ikke rigtigt lykkedes nyhedsdirektør Ulla Pors Nielsen at fremstamme noget tilsvarende i selve dokumentaren. Gift med tidligere chef på TV 2 Sporten, Morten Stig Christensen.
I biroller:
Letpåklædte dansepiger med sorte Minnie Mouse-ører og frit udsyn til sorte trusser i bedste Playboy-stil.
Samt værterne Natasja Crone, Divya Das, Karin Cruz Forsstrom og Cecilie Beck, der i sorte gallakjoler smyger sig om Clemens, når han træder ind med et par gæstevers i sidste halvdel.
Og endelig gæstestjernerne: Bag Daft Punk-hjelmene gemmer sig ingen ringere end Jes Dorph-Petersen og førnævnte Morten Stig Christensen, der i videoens døende sekunder – da instruktøren har sagt farvel og tak – udveksler denne dialog, som man må høre et par gange, før man tror sine egne ører:
Jes Dorph-Petersen: »Hende, der havde ikke så mange krøller … lækker røv. [Uhørligt] sku’ jo stå og kigge på den. Hvad synes du?«, spørger han, sandsynligvis med reference til Morten Stigs kone, Anne Stig.
Morten Stig Christensen: »Fed«.
Dorph: »Hvordan tror du, den er i virkeligheden?«
Stig: »Det vil du ikke vide noget om Jes. Hvad går du ellers og laver nu?«.
En åbenbaring
Selve sangteksten har én bærende mission, og den er i udgangspunktet ganske uskyldig, lige indtil den ikke rigtigt er det mere.
»Vi er her kun for at feste«, hedder omkvædet. »Vi fester kun for én nat. Vi smider kjole og hat«, lyder det så, før trumfen falder, når sangerne skiftes til at fuldføre denne lyriske genistreg:
»Spring op, spring ud, giv gas mand. Det nu du viser, hvad din krop kan. Shake your booty, ryst rumpetten. Vi skider højt på etiketten«. Sidste strofe synges af Michael Dyrby.
Mens ledelsen indtager hovedrollerne med dansepigerne omkring sig, er de fire prominente kvindelige værter mest med for the looks og skænkes i hvert fald ingen sanglinjer selv.
Til jubilæumsfesten, hvor videoen fik premiere, blev den modtaget med bragende jubel. Det eneste, publikum havde at indvende, var, at ledelsen sang for dårligt, hvilket man jo godt kan give dem ret i.
Alle, der har været menig medarbejder på en større arbejdsplads, vil nok godt kunne nikke genkendende til, hvor skønt det kan være, når ledelsen smider forfængeligheden og giver den gas i selvironien og den gode stemnings skyld. Hellere et friskt indslag på slap line end en dødkedelig tale om markedstendenser og bundlinjer.
Men i dag taler videoen for sig selv. Som et levende eksempel på, at den sexistiske kultur på TV 2 ikke blot var noget, der foregik i det skjulte.
»Jeg burde have set den sexisme, som nu bliver beskrevet«, lød nuværende chefredaktør på BT Michael Dyrbys Komiske Ali-reaktion på Discovery-dokumentaren i det, der må være årtiets mest tonedøve forsøg på at afværge en pr-krise, og som førte direkte til, at Anna Thygesen blev så provokeret, at hun satte navn på den ellers anonymiserede historie, hun havde fortalt i dokumentaren.
Men måske allermest er videoen en åbenbaring af, hvor blind ledelsen har været over for deres moralske svigt. Hvis man havde bare en lille rest af dårlig samvittighed eller tvivl om sin fremfærd, ville man så stille op til lummerdans til skue for samtlige medarbejdere? De serverer, på alle måder, selv maskefaldet.
Videoen blotter bedre end noget andet TV 2-ledelsens forkvaklede selvforståelse og manglende evne til at se verden fra de menige kvinders synsvinkel. Det er hverdag. Det er bare for sjov. Det er min ret. De ville selv. Det er glemt i morgen. Lækker røv. Hvad går du ellers og laver nu?
Man ved ikke, om man skal grine eller græde. Men når man så husker på kvinder som Therese Philipsen og Louise Degns hårrejsende beskrivelser af, hvad der skete lige bag partydansen, forstummer ethvert tiltag til latter.
’Metoo: Sexisme bag skærmen’ kan ses på Discovery+.