’Taylor Tomlinson: Look at You’: Upcoming stjernekomiker har lavet en knaldsjov terapitime på Netflix
»Tror I, at jeg ville være så succesfuld, i min alder, med en levende mor?« spørger Taylor Tomlinson ud mod publikum med et løftet øjenbryn.
»Hun er i himlen. Jeg er på Netflix. Det flaskede sig alt sammen«.
I 2020 udkom den nu 28-årige komiker med sin første Netflix-special, ’Quarter-Life Crisis’, og som titlen så fint indikerer, havde amerikaneren dengang svært ved at finde sin plads i livet: Det handlede om at føle sig for ung til nogle ting og for gammel til andre.
Her to år senere er der sket meget i Tomlinsons liv, som er omdrejningspunktet i ’Look at You’: Hun har været forlovet (og har brudt med sin forlovede), fået pandehår, er blevet diagnosticeret med bipolar lidelse og været i utallige terapitimer. Og nu kan vi så kollektivt sukke og grine af hendes almenmenneskelige refleksioner over sorg, selvværdsproblemer og fornægtelse.
Taylor Tomlinson kommer ind på scenen iført sit klassiske millennial-outfit – et par skinny jeans og en sort læderjakke. Hun lægger showet ud med at bekendtgøre, at hun er begyndt på antidepressiv medicin. Hun fortæller, at nogle af hendes venner har advaret hende om, at en af bivirkningerne af antidepressiv medicin kan være, at man kan føle sig mindre som sig selv, hvortil Tomlinson tilføjer: »Yeah and I love that!«.
Allerede ti minutter inde i showet har hun spurgt publikum om, hvor mange der er på antidepressiv medicin, og hvilket medicin de tager. Showet handler ikke kun om Tomlinson, men om hvordan hun er en af mange.
Tomlinson er tydeligt inspireret af navne som Hannah Gadsby, James Acaster og Bo Burnham, på den måde hun vender jokesne om mod publikum og insisterer på, at det godt må være ubehageligt – for det er nemlig hendes egen kur mod hendes længevarende depression.
I ’Look at You’ præsenterer Tomlinson os for et manuskript, der bedst kan karakteriseres som velkurateret. Hendes konsistente jokes fungerer kun på grund af den samhørighed, hun har afkrævet sit publikum til at starte med: Hun har ikke taget dem som gidsler, men hun insisterer på, at det ikke nødvendigvis skal være rart at opleve, hvordan humor er noget, der foregår lige nu og her.
Tomlinson fortæller om, hvordan man bør have et premium-abonnement, hvis man nu har ringet til selvmordslinjen nok gange. For dernæst at tilføje at hun trods alt bare er en hvid ung kvinde, der hedder Taylor, så hun bør være bagerst i telefonkøen. Det ligger til navnet, mener Taylor Tomlinson, som er stor Taylor Swift-fan.
Tomlinson blander de drønalvorlige emner sammen med popkulturelle referencer, så vi kan sluge hendes fortællinger, og det bliver absurd og komisk. Hendes talent består i høj grad i at få de tunge temaer præsenteret på en letsindig og grinagtig måde.
Det bemærkelsesværdige er, at showet fungerer, fordi Tomlinson har den personlighed, der har fået hende ned i et sort hul til at starte med: Hun er en people-pleaser, der er nærværende og opmærksom. Hun siger det selv i showet: Hendes karriere går kun godt, hvis hendes romantiske liv sejler – og omvendt.
På en time kommer Tomlinson rundt omkring temaer som sin afdøde mor, psykisk sygdom, sin følelsesmæssigt fraværende far, at vokse op i en ultrareligiøs familie og selvmordsforsøg. Hun lægger alle sine traumer på bordet.
Man ville nærmest ønske, at showet var længere end den klassiske standup-time, så man kunne opleve hende blive ægte sårbar. For selvom hun deler sit livs værste oplevelser, hviler hendes jokes på hinanden som dominobrikker – hun er ovenpå.
På en måde lægger hun op til sin næste Netflix-special. For ’Look at You’ minder om første konsultation hos en ny terapeut. Men hvilken form vil hendes sidste og afsluttende terapisession mon tage?
Kort sagt:
Taylor Tomlinson har stjernekomiker-potentiale. Hun er elskværdig og drønirriterende, når hun præsenterer os for de sider af os selv, vi ikke kan lide, men bør konfrontere.