INSIDER. Fanny Leander Bornedal har i en alder af 23 allerede spillet med i en bred vifte af film og serier.
Hun har haft prominente roller i alt fra Afdeling Q-filmen ’Journal 64’, Paprika Steens julefilm ’Den tid på året’ og den okkulte Netflix-serie ’Equinox’ til far Ole Bornedals Anden Verdenskrigsdrama ’Skyggen i mit øje’ og senest DR-søndagsserien ’Carmen Curlers’.
Sidste år udnævnte Soundvenue hende til én af de ti største danske skuespillere under 30, men den biografaktuelle ’Nattevagten ‒ dæmoner går i arv’ er alligevel lidt af en milepæl. Ikke alene er det hendes første hovedrolle, men som efterfølger til den højtelskede 90’er-klassiker ’Nattevagten’ er der også meget at leve op til.
Ligesom originalen fra 1994 er ’Nattevagten ‒ dæmoner går i arv’ instrueret og skrevet af Ole Bornedal. I efterfølgeren spiller Fanny Martin (Nikolaj Coster-Waldau) og nu afdøde Kalinkas (Sofie Gråbøl) datter Emma, der 30 år efter de frygtelige begivenheder på retsmedicinsk begynder at grave i sine forældres fortid. Hun tager farens gamle arbejde som nattevagt og finder til sin skræk ud af, at seriemorderen Wörmer (Ulf Pilgaard) stadig lever, indespærret på Sankt Hans.
I anledning af filmen satte vi skuespilleren stævne til vores interviewkoncept Insider, hvor en aktuel kunstner tager os med bag kulisserne og indvier os i nogle af de rutiner, udfordringer og sandheder, som man ellers kun kender til, hvis man selv bevæger sig i branchen.
Det vigtigste under optagelserne
Hvad var den sværeste nød at knække på ’Nattevagten ‒ dæmoner går i arv’?
»At skulle bære hovedrollen har været en ret svær og overvældende opgave. Jeg er jo nærmest med hele tiden, og det har jeg ikke prøvet før. Så det har været en kæmpe udfordring at skulle blive ved med at holde min karakter interessant«.
»Ovenikøbet var første dag én af de mest krævende scener, hvor Emma kommer ind til Wörmer og taler til ham, og jeg var ved at skide i bukserne. Og jeg var faktisk – altså sådan bare i sjov – rasende over, at de lagde den scene som det første!«
Hvilken detalje er du gladest for ved ’Nattevagten – dæmoner går i arv’, som ingen almindelige mennesker vil lægge mærke til?
»Scenen med Tina Gylling (der spiller en ældre, erfaren nattevagt, red.) og jeg, hvor Emma ankommer første gang på retsmedicinsk og skal vises rundt: Der er en masse bittesmå detaljer, hvor man lige pludselig lægger mærke til, at det er også med i den første ’Nattevagten’«.
»Når Emma kommer ind første gang, flår hun i døren på samme måde, som Nikolaj Coster-Waldau gør. Der er sådan nogle meget sjove momenter. Det kunne være meget sjovt at lave en split-screen og sætte dem op ved siden af hinanden«.
Hvad gør du for at komme i ’zonen’ på optagelser?
»Hvis jeg skal lave noget meget krævende, kan det være, at jeg kan bruge en ekstrem ro. Men udover det synes jeg, at det er vildt vigtigt at have det sjovt og have en masse humor på arbejdet. At have det godt med hinanden, joke med hinanden, og så respektere, når der er brug for ro eller koncentration. Det er det vigtigste for mig: At jeg har det trygt og godt med de mennesker, jeg arbejder med«.
Har du et hack, der hjælper med at frembringe din kunstneriske inspiration?
»Jeg prøver ikke så ofte at tænke på, hvordan jeg skal arbejde. Jeg prøver egentlig bare at være i det. Og være i processen, i de dér små øjeblikke, der opstår. Der er jo nogen, der nærstuderer deres tekster, nærstuderer hvordan de skal spille. Jeg kan godt lide ikke at nærstudere det for meget og ikke gå alt for langt ind i det, før jeg står der«.
»Man har jo ikke replikker som menneske. Og det er derfor, jeg ikke sætter mig ned og nærstuderer replikkerne, fordi ord kommer jo bare, og det skal føles, som om de bare kommer. Så jeg går mere op i at have min karakter klar og så se, hvordan ordene automatisk opstår i munden på hende«.
Ingen makeup
Hvilken fysisk genstand er den vigtigste for, at du kan gøre dit arbejde godt?
»Jeg går meget op i at være med ind over kostumer og makeuppen. Det er jo mig, der skal være karakteren. Så jeg elsker at have et tæt samarbejde med sminke/kostume. Jeg har jo også et billede af, hvordan Emma er og klæder sig«.
»Nogle gange kan det være noget så tosset som en jakke eller læbestift, der føles forkert. På ’Nattevagten’ snakkede Henrik Steen (makeup-artist på ’Nattevagten – dæmoner går i arv’, red.) og jeg sammen om Emma. Og jeg var bare sådan: ’Hun har ikke noget makeup på!’. Og Henrik prøvede hele tiden med: ’Kunne det ikke være, at hun havde lidt… ’, men nej! Hun har ikke noget makeup på, for det gør hun simpelthen ikke. Emma står ikke op om morgenen og lægger makeup«.
Hvem er det største geni i din branche, som meget få mennesker udenfor kender til?
»Jeg kan sagtens fremhæve Lasse Frank, som har været fotograf på ’Nattevagten – dæmoner går i arv ’ og ’Skyggen i mit øje’. I branchen er der jo mange, der ved, hvem Lasse er, men han er en ekstremt dygtig fotograf. Der er nogle helt vanvittige billeder i både ’Skyggen i mit øje’ og i ’Nattevagten’, som rammer helt plet«.
Hvem er dit største kunstneriske forbillede?
»Leonardo DiCaprio og Meryl Streep. Behøver jeg overhovedet sige, hvad Leonardo kan? Jeg har bare ikke set én film, hvor han falder igennem. Det er helt ekstremt, hvor intenst han er inde i sin karakter. Han er jo en ny person hver gang, og man kan slet ikke genkende ham fra den sidste film, man lige så. Han kan komme ud i nogle følelser, hvor det bare er så ægte og så autentisk«.
»Det, som Meryl Streep kan, er, at hun altid har en hemmelighed. Hun har altid noget, man ikke kan se. Selv når hun spiller i ’Mamma Mia’. Det er dét, der giver dig lyst til at kigge på mennesket. Dem man ikke helt kan gennemskue – det er jo også sådan, vi er som rigtige mennesker. Der foregår alle mulige ting bag det, en person siger«.
Klumpen i maven
Hvad er dit vigtigste venskab i branchen?
»Nina Rask har været helt vildt vigtig for mig i år. Vi er af en eller anden grund blevet en duo i løbet af det her år og har lavet helt vildt mange ting sammen. Jeg tror endda, jeg har lavet et appreciation post på Instagram om hende«.
»Vi lavede ’Nattevagten’ i slutningen af sidste år, så ’Carmen Curlers’ og så Echoprisen, hvor vi var værter sammen, som var en sindssyg oplevelse. Og jeg er ovenud overlykkelig for, at jeg delte det sammen med Nina. Så hun har været både min helt vildt gode nye ven og så også min helt vildt gode nye kollega, som jeg har fået lov at arbejde rigtigt meget med«.
»Jeg elsker, at Nina bare er så meget 100 procent sig selv. Og så har vi det bare ekstremt sjovt, det er en fest, hver gang vi er på arbejde. Hun har sådan en total naturlig og lidt laissez faire måde at være og arbejde på. Det er bare så nemt for hende«.
Hvad er den mest udbredte fordom om din branche, som du møder?
»At det er et eller andet glamourøst divashow. Fordi det er klart, at vi har de der to gange om året, hvor vi står til en premiere, hvor det ser dejligt ud, vi ser flotte ud, og vi har kjoler på. Men udover dét er det en virkelig svær og og hård branche at være trådt ind i«.
»Både på grund af de manglende jobs og arbejdsløsheden, men også den konstante tvivl om man er god nok, og om den bølge, man lige rider på lige nu, vil fortsætte. Og så bare selve det at gå på arbejde. Det er jo ikke sådan, at jeg træder ind på set som en eller anden diva med solbriller på, leverer tre replikker og så går igen. Det er et langt større arbejde. Og det er bestemt ikke altid nemt«.
Hvad er det værste ved dit job?
»Mit eget pres på mig selv og en angst for, hvordan jeg fremstår. Jeg bliver mere og mere angstfuld omkring, hvordan jeg fremstår, både som Fanny og som skuespiller«.
»Især op til sådan en her premiere. Jeg synes både, at det er fantastisk, og jeg kan rigtigt godt lide at lave interviews. Men samtidig er der jo også en kæmpe klump i min mave over den eksponering, der kommer lige om lidt«.
Hvad er det bedste ved dit job?
»Jamen, det er jo bare så spændende! Prøv lige at overveje hvor fedt det er at få lov til at være en anden person. Kunne du ikke også godt tænke dig at være en anden for en lille stund?«
»Skuespil har også hjulpet mig til at blive klogere på mine reaktioner og mine egne følelser. Man kan blive vildt overrasket over sig selv nogle gange. Man står til en casting, og lige pludselig triller tårerne ned ad kinderne, og man tænker: ’Gud hvor kom det fra? Er der et eller andet i det?’ Og alt det er bare virkelig interessant«.
’Nattevagten – dæmoner går i arv’ har biografpremiere 14. december.