83-årige Hayao Miyazaki er en universelt elsket institution i filmverdenen.
Fra sin kreative toppost hos mægtige Studio Ghibli har han skabt stribevis af internationale mesterværker i lidt over fire årtier med film som ’Chihiro og heksene’, ’Prinsesse Mononoke’ og ‘Kiki – den lille heks’.
Sammen med Ghibli-kollegaerne, produceren Toshio Suzuki og den afdøde ‘Grave of the Fireflies’-instruktør Isao Takahata, er Miyazaki synonym med den vedvarende popularitet af japanske animefilm.
Folk som Satoshi Kon, Mamoru Oshii og Katsuhiro Otomo har også begunstiget animeformatet med deres prominente fingeraftryk, men Miyazakis indflydelse og bedrifter er i en liga for sig.
Han har ad flere omgange annonceret sin pension – først i kølvandet på premieren på ’Prinsesse Mononoke’ og senest var antagelsen, at ’Drengen og hejren’ ville blive svanesangen. Men det virker til, at den aldrende mester har sat sig for at fortsætte arbejdsraseriret i et stykke tid endnu, og det er vi selvfølgelig mange, der er taknemmelige for.
Spørgsmålet er, hvem der mon er klar til at fylde det vakuum, der unægtelig vil komme i industrien, når en mand som Miyazaki, hvis meritter med rette sidestilles med Walt Disney, på et tidspunkt er endegyldigt ude af spillet. Er det overhovedet realistisk, at nogen animeinstruktør vil kunne nærme sig samme gennemslagskraft og globale appel, som Miyazaki? Man kan kun håbe …
Målet med denne liste er altså ikke ’at finde den næste Miyazaki’. Det ville være et umuligt og dødfødt projekt. I stedet peger jeg på fem spændende animeinstruktører, der hver især har deres egen unikke stil og ikke mindst potentialet til at blive det næste altdominerende animenavn i en post-Miyazaki-æra.
Jeg har trukket en streg i sandet, der hedder filminstruktører, så du skal derfor ikke lede efter overvejende serieinstruktører som Tetsurō Araki (’Death Note’, ’Attack on Titan’) eller Shinichirō Watanabe (’Cowboy Bebop’) – uagtet hvor dygtige de er.
Eftersom det ikke ligefrem vrimler med unge, spirende animeinstruktører, er listens aldersgrænse havnet på 60 år. I animeverdenen kan man være et talent længe! Men hey … følger alderspræsidenterne på denne liste Miyazakis eksempel, har de jo mange år foran sig endnu.
Hvis du er hurtig, kan du i øvrigt opleve flere af listens film på Cinematekets store lærred, der kører filmserien Anime reprise frem til d 30. juni.
1. Makoto Shinkai
Vi lægger ud med denne listes største no-brainer.
50-årige Makoto Shinkai har fået klistret det tunge, om end stærkt flatterende mærkat på sig som »den næste Miyazaki« – hvilket han selv har indrømmet er en smule udmattende.
Sammenligningen er på overfladen til at forstå. Hans tre hovedværker, ’Your Name’, ’Weathering with You’ og ’Suzume’, er rene pletskud hos fans og kritikkere verden over, og det er et mysterium, at ingen af dem er blevet honoreret med en Oscar-statuette.
Men først og fremmest er Shinkai helt sin egen. Hans karakterer bærer på en dyb relaterbarhed, skønt de ofte stilles over for overnaturlige scenarier (portalerne i ’Suzume’ og kropsbytteriet i ’Your Name’) eller skelsættende naturkatastrofer (meteoren i ’Your Name’ og klimaforandringerne i ’Weathering with You’).
Hans film er farverige og ekstremt billedskønne, mens hans fortællinger, som han selv forfatter, er emotionelt intense og altopslugende. Selvom det svulstige melodrama fylder i flere af hans film, er det altid oprigtige følelser, og hans humor skinner også igennem på de helt rigtige tidspunkter.
Det er svært at vælge, men ’Your Name’ er måske stadig hans mest imponerende bedrift. Balancegangen mellem det storslåede sci-fi-koncept, hvor Mitsuha og Taki bytter kroppe og lever hinandens liv, og det skæbnebestemte kærlighedsdrama mellem de to, er et følelsesbombardement uden lige.
Det bliver afsindigt spændende at se, hvad Shinkai finder på næste gang.
’Your Name’ og ’Weathering with You’ kan ses på Filmstriben. ‘Suzume’ kan desværre ikke streames herhjemme på nuværende tidspunkt.
2. Hiromasa Yonebayashi
Det var et slag i maven for Studio Ghibli, da de i 2014 mistede deres helt store guldkalv Hiromasa Yonebayashi, der ellers havde rekorddebuteret som yngste instruktør for studiet nogensinde med ‘Arriettys hemmelige verden’.
Opsigelsen faldt, året efter Isao Takahata lavede sin sidste film ’Fortællingen om Prinsesse Kaguya’ og en af Hayao Miyazakis afskedsfilm ’Når vinden rejser sig’. Men da Yonebayashi ikke følte, at han kunne realisere sine projekter hos Ghibli, valgte han sammen med Ghibli-kollegaen, produceren Yoshiaki Nishimura, at starte sit eget produktionsselskab, Studio Ponoc.
Debutfilmen for Ponoc var ‘Mary og Troldkvindens Blomst’, hvor man tydeligt mærker forbindelsen til hans tidligere arbejdsgiver. I filmen finder den unge pige Mary en magisk blomst, der giver hende heksekræfter og adgang til en skole for talentfulde hekse. Isoleret set er ’Mary og Troldkvindens Blomst’ en skøn og charmerende film, men vi når ikke helt op på Yonebayashis to første film for Ghibli.
’Arriettys hemmelige verden’, som Hayao Miyazaki skrev manuskriptet til, er mindst lige så eventyrlig som ’Mary og Troldkvindens Blomst’, men den bæres også af en sober grundstemning.
Vi ser nemlig verden igennem tre mikroskopiske væsner, såkaldte ‘lånere’, der lever i den hjertesyge dreng Shos baghave. De er truet af menneskets dominans, og spørgsmålet er efterhånden, om de er de sidste af deres slags. Filmen besjæles af den smukke animation, mens Miyazakis manuskript bider fra sig med skarp økokritik. Det sødmefulde forhold mellem Sho og Arrietty glemmer man heller ikke.
Bedst er Yonebayashi med mesterværket ’Marnie – Min hemmelige veninde’, der handler om den forældreløse og astmaramte Anna, hvis plejemor sender hende på landet over sommeren, hvor hun får logi hos plejemorens frisindede slægtninge. Her bliver hun venner med pigen Marnie, der bor i et mystisk hus ude i marsken, og i løbet af sommeren opdager de en hemmelighed, der knytter sig til både Anna og Marnie.
‘Marnie – Min hemmelige veninde’ er ligeledes en Ghibli-produktion, men filmen igennem mærker man en klar stil og individuel stemme fra Yonebayashi. Kernen i historien er Annas følelse af fremmedgjorthed, selv over for hendes kærlige plejemor og de øvrige omsorgspersoner, der holder af hende. Og den store personlige udvikling, hun gennemgår i mødet med Marnie, er lige så poetisk, som den er hjerteknugende.
’Arriettys hemmelige verden’, ‘Marnie – Min hemmelige veninde’ og ‘Mary og Troldkvindens Blomst’ kan ses på Netflix, SF Anytime og Blockbuster.
3. Naoko Yamada
Den yngste repræsentant på denne liste, 39-årige Naoko Yamada, er måske ikke et navn, de fleste herhjemme vil kunne placere. Men faktisk er hun allerede en kæmpe stjerne i animeregi, og det er en skam, at vi i Danmark ikke kan streame hendes fantastiske film for tiden.
Yamada startede sin karriere som animator for Kyoto Animation og fik sit første instruktørjob med animeadaptationen af den populære manga ’K-On!’ fra 2009-10. Som 27-årig instruerede hun sin første spillefilm, ’K-On! The Movie’, og siden blev hun en helt central aktør for studiet, der blev ramt af et grusomt brandattentat i 2019, hvor 36 mennesker mistede livet.
Yamada overlevede attentatet og er i dag tilknyttet et andet stort studie, Science Saru, som producerer hendes næste film, ’The Colors Within’. Men hendes tid hos Kyoto Animation var i særdeleshed med til at accelerere hendes karriere.
Hendes foreløbige opus er ’A Silent Voice’, der bygger på mangaen af samme navn. I filmen følger vi high school-eleven Shōya, der begynder at mobbe den nye pige i klassen, Shōko, som tilmed er døv. Da hun dropper ud, ændres dynamikken i klassen, således at det nu er Shōya, der bliver klassens mobbeoffer. Som voksen beslutter en nu depressionsramt Shōya sig for at opsøge Shōko i håbet om at blive venner med hende – inden han tager sit eget liv.
I ’A Silent Voice’ er det barske temaer som mobning, skyld, depression og selvmord, som bliver belyst, men filmen er også livsbekræftende og modig i sin fremstilling af temaerne. Den handler lige så meget om tilgivelse, om det smukke ved en undskyldning og om vores evne til at hele hinanden. Det kunne nemt være blevet en søndagsprædiken, men i Yamadas hænder er det humanistisk og dybt empatisk.
Hendes andet hovedværk, ‘Liz and the Blue Bird’, er også en genistreg, men kan placeres i et lidt mere afdæmpet, minimalistisk hjørne. Filmen handler om to veninder, den introverte Mizore og den ekstroverte Nozomi, der spiller musik sammen på deres gymnasie. Sammen forbereder de sig til en afsluttende koncert, hvor de efterfølgende må tage stilling til deres fremtid og venskab.
Filmen er et studie i de komplekse dynamikker og følelser, der kan følge med et dybt venskab, som ikke altid varer ved, men som de færreste ville være foruden.
’A Silent Voice’ og ’Liz and the Blue Bird’ kan desværre ikke streames herhjemme på nuværende tidspunkt.
4. Mamoru Hosoda
56-årige Mamoru Hosada tager pladsen som listens ældste, og hans karriere har da også budt på lidt af hvert.
Da han i en kort periode var tilknyttet Ghibli, var det faktisk meningen, at Hosada skulle have instrueret Miyazakis klassiker ’Det levende slot’. Grundet kreative uoverensstemmelser med studiet forblev hans version af filmen på tegnebrættet. Siden instruerede han både film og serier for Toei Animation (‘Digimon: The Movie’) og Madhouse (‘The Girl who Leapt Through Time’), og i 2011 startede han sit eget produktionsselskab, Studio Chizu, sammen med produceren Yuichiro Saito.
Det var også i kølvandet på etableringen af hans eget studie, at hans film virkelig fik gennemslagskraft. Hans første film under Chizus banner var fantasyfilmen ’Wolf Children’, som blev efterfulgt af den hjertevarme ’Udyret og hans lærling’, der handler om den niårige dreng, Ren, der bliver adopteret som lærling af den brovtende kriger, Kumatetsu, der stammer fra en verden af udyr.
Hosadas næste projekt var den Oscar-nominerede fantasyfilm ‘Mirai’, hvor den fireårige dreng Kun får en lillesøster, Mirai, og senere møder en fremtidig teenageversion af hende. Hosada leverer her en magisk og personlig (idet han selv fik en datter samtidig med filmen) fortælling, der handler om barndommen og at se sine forældre som mennesker.
Hans mest ambitiøse film udkom i 2021, da sci-fi-musicalen ’Belle’ fik premiere på Cannes-festivalen. Filmen er løst baseret på Disney-klassikeren ’Skønheden og udyret’, men i stedet for det provinsielle Frankrig udspiller handlingen sig sideløbende i et virtuelt rige, det såkaldte ’U’, og et almindeligt japansk gymnasium.
Da den almindelige gymnasieelev Suzu tilmelder sig U, bliver hun et globalt fænomen via sin avatar Belle, hvis sangstemme imponerer. Da hun møder en anden avatar, et udstødt udyr, forelsker hun sig, men opdager også, at han gemmer på en dyster hemmelighed.
’Belle’ er en visuelt svimlende oplevelse med enormt smukke animationssekvenser og et strålende soundtrack, der både lyder fantastisk i den originale version såvel som det engelsk dubbede spor. Der er masser af overraskelser i løbet af handlingen, og filmen skorter ikke på modne temaer, hvor børnemishandling, ensomhed og depression flyder perfekt sammen med den pompøse æstetik.
’Udyret og hans lærling’ og ’Belle’ kan ses på Filmstriben og Grand Hjemmebio. ’Mirai’ kan desvære ikke streames herhjemme på nuværende tidspunkt.
5. Mari Okada
En anden kvindelig kandidat, der har imponeret stort i mange år som animeforfatter og instruktør, er 48-årige Mari Okada. Hendes inspirerende rejse mod toppen af sin branche bærer dog også en tragisk bismag med sig.
Som barn blev hun mobbet og pjækkede fra skole, da hun led af voldsom social angst. Senere påtog hun sig en skadelig livsstil, som i Japan er udbredt og kendt under betegnelsen hikikomori. Her lukker unge sig inde på deres værelser og dropper studie/arbejde såvel som sociale aktiviteter. I sin storsælgende biografi har hun endda fortalt om en mor, der truede hende på livet med en kniv og om morens problematiske kæreste, der ligeledes chikanerede Okada.
Til trods for personlig modgang som barn og ung må man sige at hun har taget revanche senere i livet. I mange år har hun været flittigt benyttet som forfatter på roste film som ’A Whisker Away’ og Netflix-animeen ’Maboroshi’, hvor hun også er instruktør, og på serien ’Anohana’, der læner sig op ad Okadas personlige vinkel, da den foregår i hendes fødeby Chichibu og handler om en pige, der trækker sig socialt.
I 2013 imponerede hun med sin instruktørdebut, ‘Maquia: When the Promised Flower Blooms’, en fænomenal fantasyfabel, der handler om en udødelig pige, Maquia, der under en blodig krig finder et forladt spædbarn, som hun beslutter sig for at opfostre som sit eget.
Som du nok kan regne ud, ender det i tårer, eftersom Maquia må se sin adopterede søn blive ældre, mens hun er bundet til sit unge liv. Maquias overfladiske alder betyder dog ikke noget, da hendes handlinger langsomt, men sikkert, forvandler hende til en uselvisk og kærlig mor, der ofrer alt for hendes søns lykke.
Okadas manuskript rammer flere gange i mellemgulvet med sit fokus på kærligheden mellem en mor og hendes barn, og i sammenspil med den fantastiske animation og det storslåede score har Okada sat barren umanerligt højt for sine fremtidige film i instruktørsædet.
‘Maquia: When the Promised Flower Blooms’ kan desværre ikke streames herhjemme på nuværende tidspunkt.