Den 16-årige ‘Baby Driver’-skuespiller Hudson Meek er død

Den 16-årige ‘Baby Driver’-skuespiller Hudson Meek er død
Hudson Meek i 2024. (Foto: Francois G. Durand/Getty Images)

Hollywood-talentet Hudson Meek er gået bort i en alder af blot 16 år, skriver Deadline.

Skuespilleren blev erklæret død på et hospital i Alabama 21. december efter at være faldet ud af et køretøj i bevægelse to dage tidligere.

»Vores hjerter er knuste over at dele, at Hudson Meek tog med Jesus hjem i aftes«, lyder teksten på et opslag på hans Instagram-profil. »Hans 16 år på Jorden var alt for lidt, men han opnåede så meget og gav et signifikant indtryk på alle, han mødte«.

Meek fik karrierens gennembrudsrolle som barneskuespiller i Edgar Wrights ‘Baby Driver’ fra 2017, hvor han spillede hovedpersonen (Ansel Elgort) som barn.

Siden fulgte mindre roller i serierne ‘MacGyver’, ‘Legacies’, ‘Found’ og ‘Genius’. Hans sidste rolle var i 2024-filmen ‘The School Duel’.

»Hudson var et ekstraordinært ungt talent, hvis dedikation, passion og potentiale lyste op i vores branche«, skriver hans agentur, J Pervis Talent Agency, ifølge Deadline på Instagram.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af