Paven er horny on main og minder os alle om, hvorfor vi skal bruge en falsk Instagram-konto

Paven er horny on main og minder os alle om, hvorfor vi skal bruge en falsk Instagram-konto
Pave Francis. (Foto: Carl Court / Getty)

Paven har muligvis et godt forhold til Gud, men hans forhold til Instagram er blevet iskoldt efter et uheldigt like.

Det sker, rapporterer The Guardian, efter pavens profil tilsyneladende har liket et ikke helt uskyldigt billede fra den brasilianske model og Twitch-partner Natalia Garibotto.

En talsmand for Vatikanet har til The Guardian udtalt, at liket bestemt ikke kom fra paven, og at de derfor har bedt om en forklaring fra Instagram, hvilket mest af alt lyder som en dårlig undskyldning, men okay.

Ifølge Robert Mickens, der er redaktør på den katolske avis La Croix, sidder paven ikke selv med sine populære profiler på tværs af sociale medier som Instagram og Twitter. De styres derimod af et dedikeret kommunikationsteam, fortæller han til The Guardian.

Det kunne altså tyde på, at en af de ansatte ved en fejl har liket Garibottos billede i stedet for at like det fra sin private profil – en fejl, som de fleste, der arbejder med sociale medier, kan nikke genkendende til.

Fejlen er dog samtidig en fin påmindelse om, at du bør have en ‘finsta’ – en falsk Instagram-profil til knap så opstillede billeder og (som i pavens tilfælde) når du snager i andre personers letpåklædte billeder.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af