10. ‘LEGO Dimensions’
Man kan kalde ‘LEGO Dimensions’ et grådigt udspil fra LEGO, da det kræver et dybt greb i lommen for at få den fulde oplevelse, men man kan også kalde spillet for et kreativt vidunder. På fineste vis kombinerede det nemlig glæden ved at bygge LEGO-figurer og lege med dem i en digital verden beboet af ikoner som Batman, ‘The Simpsons’, ‘Doctor Who’ og ‘Ringenes Herre’ – og glæden var intakt, uanset om man var barn eller voksen.
Læs vores anmeldelse: ‘LEGO Dimensions’: Perfekt Pixar’sk aldersbalance i kombinationen af klods og konsol
9. ‘Pro Evolution Soccer 2016’
Hvis man efter årets traditionelle rivalopgør i fodboldverdenen stadig sværger ved ‘FIFA’, så er man efterhånden en vantro hedning. Den evigt populære pengemaskine blev efter en årrække uden egentlig konkurrence nemlig jordet til fordel for følelsen af rigtig fodbold, hvor glæden ved den perfekte tackling, den umulige flugter og den realistiske boldomgang stadig er intakt.
Læs vores anmeldelse: ‘PES 2016′: Endelig et fodboldspil, der rammer den lige i røven
8. ‘Pillars of Eternity’
Har man hang til rollespil fra den gamle skole, som for eksempel ‘Baldur’s Gate’, er det umuligt at komme udenom ‘Pillars of Eternity’. Her styrede man spillet fra et skråt fugleblik, hvor man dirigerede sine helte rundt i fantasy-agtige omgivelser, imens man prøvede at finde hoved og hale i en medrivende historie. Det er måske ikke listens største udgivelse, men det er helt sikkert en af de mest helstøbte oplevelser, der både er nostalgisk guf og kræs for kendere.
7. ‘SOMA’
Når man har stået bag et af de mest ikoniske gyserspil i nyere tid, er det formentlig ganske forståeligt, hvis man har lidt præstationsangst. Heldigvis var der ingen slinger i valsen for svenske Frictional Games, der med ‘SOMA’ på skræmmende vis lod spillerne udforske menneskets dystre natur i klaustrofobiske scifi-omgivelser under havets overflade.
6. ‘Metal Gear Solid V: The Phantom Pain’
2015 vil muligvis mest blive husket for splid mellem udvikleren Hideo Kojima og spilproducenten Konami, der resulterede i et knapt så elegant brud mellem de to parter, men det var også året, hvor netop Kojima gjorde comeback med sin legendariske ‘Metal Gear Solid’-serie. Med en helt åben verden at snige sig rundt i på bedste spion-manér var det den perfekte svanesang – ikke kun for Kojima/Konami-samarbejdet, men også for serien i sig selv.
Læs vores anmeldelse: ‘Metal Gear Solid V – The Phantom Pain’: Et smukt kaos
5. ‘Life is Strange’
Det var en skrantende start for ‘Life is Strange’, der med narrative skavanker kom lidt sløvt ud af starthullet. Al kritikken blev dog gjort til skamme, for det episodisk opdelte spil, der var perfekt placeret i ’Twin Peaks’-lignende omgivelser, voksede i styrke med en stærk skildring af livet som teenagepige. Spillet krævede med konstante dilemmaer et hav af overvejelser, og konsekvenserne af ens valg var sjældent tilfredsstillende. I stedet efterlod de en med et følelsesregister i virvar – helt ligesom virkelighedens teenageår.
4. ‘Until Dawn’
Med Hayden Panettiere i hovedrollen og et tilhørsforhold til den forhadte ‘tryk på de korrekte knapper på det rigtige tidspunkt’-genre, var Sonys gysersatsning ikke årets mest ventede udgivelse. Frygten for fiasko var dog komplet malplaceret, for ‘Until Dawn’ var en veldrejet bearbejdning af klassisk camp horror, der levede højt på effektive chok-effekter, skræmmende stemning og en finurlig udnyttelse af klicheen om unge fanget i en hytte med en psykopatisk morder. Mere af det, tak.
Læs vores anmeldelse: ‘Until Dawn’: Rædselsvækkende tortur-gys fænger i en mørk skov af klichéer
3. ‘Bloodborne’
De seneste år har været den moderne guldalder for brutalt svære spil, hvor man dør oftere, end man har succes, og ‘Bloodborne’ fortsatte den stil med bravur. Med gotiske omgivelser, der blev hjulpet på vej af et uovertruffen soundtrack, skulle man nedkæmpe mareridtsagtige monstre. Monstrene dræbte som regel én, indtil man lærte af sine fejl, men det var så veludført, at man aldrig gav op, og netop derfor var ’Bloodborne’ et af årets mest givende spil.
2. ‘The Witcher 3: Wild Hunt’
Polen er muligvis bedst kendt for vodka, men deres største succes i nyere tid er uden tvivl rollespilserien ‘The Witcher’. Er man til fantasy, får man ikke en mere fuldendt oplevelse end denne. Historien var spækket med intriger på højde med ’Game of Thrones’, hvilket er en bedrift i sig selv med computerspil, og samtidig gav det muligheden for at nedlægge drager og andre imponerende skabninger i en verden, man blev fuldstændig opslugt af.
1. ‘Fallout 4’
Vi har ventet så længe, men i år skete det endelig: ‘Fallout 4’ blev lanceret, og i tråd med spillets ånd var udgivelsen meget passende en atombombe for spilmarkedet. Gamere smed simpelthen hvad, *ahem* de havde i hænderne for at spille ‘Fallout 4’, hvilket indikerede, at ‘Fallout 4’ er bedre end sex.
Alle forventninger – og de var store – blev indfriet, for selv om ødemarken ikke var specielt imødekommende, gav den mulighed for en helt unik indlevelse. Der var nemlig en vanvittig kompleksitet i opbygningen af hele spillets univers, og selv efter 100 timer gemte det dystopiske univers stadig på overraskelser, når man vandrede rundt på må og få. Man vidste aldrig, om de personer, man mødte, var venner eller fjender, men vigtigst af alt gav det en skræmmende realistisk følelse af, hvordan det faktisk ville være at befinde sig en ødemark efterladt af en global atomkrig.
Læs vores anmeldelse: ‘Fallout 4’: Vellykket mastodont-ekspedition ud i den brutale, postapokalyptiske ødemark