ANBEFALING. Lasse Dein er i en alder af 26 år kendt som satiresucces fra DR, han har optrådt til P3 Guld, lavet en vellykket tv-serie og skrevet titelsangen til Hella Joofs biografbasker ‘Meter i sekundet’, og så valgte han sidste år at sige sit job på public service-stationen op for at være freelancer.
Alligevel har han fået en krise, som han bruger som kreativt afsæt til podcasten ‘Mellem projekter’.
Men selvom hans netop afrundede Podimo-gesjæft i 12 afsnit er navngivet efter mediebranchens navn for arbejdsløs, er den på ingen måde interesseret i at få nogen til at tænke, at han er stakkels.
Det stod klart, da han tilbage i maj skød projektet i gang med et anslag, der faktisk gjorde mig i tvivl om, hvorvidt hans podcast var en form for ny satirisk mikrogenre: kvartvejskrise-spoof.
Her bliver tiden skruet hele vejen tilbage til værtens fødsel i 1996 på Herning Sygehus, som han gengiver som højstemt tredjepersonsfortæller. Blot 42 sekunder inde i podcasten er han dog allerede faret lidt vild i sit eget narrativ på grund af en sproglig tanketorsk og en afstikker til titlen på Kevin Spacey-filmen ‘Pay It Forward’ – selvfølgelig med dertilhørende MeToo-disclaimer.
Podcastens problemformulering handler passende nok også om at gå i stå, tvivle og have dårligt selvværd. Men den bliver reciteret til tonerne af et overdrevent følsomt uh-kor som humoristisk kontrast.
Jo længere ind i ‘Mellem projekter’ vi når, jo større alvor viser der sig dog at ligge bag, at værten 26 år senere »sidder i en stue på Nørrebro og har det, der minder om en kvartvejskrise«. Og starter en podcast i forsøg på at løse den.
En podcast, der sparker nyt liv i fortællingen om det svære og vigtige i ungdomskrisen, mens den samtidig udstiller krisens narrativ på humoristisk vis. Kvartvejskrisepodcasten to end all kvartvejskrisepodcasts, om man vil.
Populær krise
Når man siger midtvejskrise, tænker de fleste på midaldrende mænd, der køber sportvogne og knalder ved siden af. Det er et så udtrådt emne i kulturen, at det er blevet den ultimative kliché.
På samme måde er der noget over ordet kvartvejskrise, der er kommet faretruende tæt på sit egen slags klichéunivers.
Fordi begrebet blev en del af kulturen samtidig, som podcastmediet blomstrede, kunne det i slutningen af 2010’erne godt virke, som om den eneste vej ud af kvartvejskrisen var at lave en podcast om det. Hvilket ikke betød, at hverken tematikken eller podcastene ikke havde stor eksistensberettigelse.
I 2016 gjorde Fries Before Guys deres entré i det danske podcastlandskab og har siden været åbenhedspionerer, der skildrede ungdomslivet og dets tabuer i realtid.
DR udgav allerede en podcastserie med titlen ‘Kvartvejs’ tilbage i 2017, hvor vært Mille Astrup (nu kendt fra ‘Filmnørdens hjørne’) på mere klassisk dokumentarvis udforskede start-20’ernes udfordringer med input fra forskellige folk og fagpersoner.
Det var i øvrigt samme år, som Lena Dunhams ‘Girls’ sluttede efter at have sat selvsamme livsfase på det popkulturelle landkort gennem seks sæsoner. Der har været fantastiske komedieserier som ‘Limboland’ og befriende DR-dokumentarer som ‘Limbo: Når sabbatår er fucked‘.
Populærkulturen har generelt ikke skortet på værker om 20’ernes ubærlige lethed, og Lasse Dein har selv repræsenteret nutidens tvivlergeneration med sangen ‘Brug din stemme’ og tv-serien ‘Maskulin’ fra sidste år.
Så hvad skal vi egentlig med endnu en fortælling?
I det første afsnit lægges der i ovnen til en guide ud af uroen. Og selvom vejen dertil er kringlet, ender ‘Mellem projekter’ faktisk som en form for både rørende og grinagtig krisehjælp.
En komisk guldgrube
I virkeligheden forsøger Lasse Deins hovedperson at gøre det helt samme, som mange har gjort før ham. Han bruger sig selv som case på en generel tendens og søger råd hos fagfolk.
Hos ham bliver temaet bare en guldgrube af komik, fordi han dyrker sin egen manglende journalistiske tæft. Han kommenterer fra klipperummet på sine ufokuserede interviewspørgsmål, talefejl og kommer konstant til at interviewe folk lige ved siden af en kværnende kaffemaskine.
Men undervejs formår podcasten også at gå i kødet på tvivlen med en rørende oprigtighed – midt imellem fejlslagne soloture i sommerhus, hvor ensomheden er et monster under sengen (som får sin egen podcast senere i historien), ensomme festivaloplevelser, der tackles med at interviewe fremmede om deres yndlingsost, og forhippede forsøg på at finde en hobby, der bliver til en uhørt sjov omgang fuglefotografering, da Panduro Hobby desværre er lukket.
Ironisk nok hedder et af afsnittene ‘Don’t Make’, som er et tip, værten får, da han i sin »desperate jagt på gode råd« beslutter sig for »at gå ned på den lokale café«. Men det gør han alligevel konstant.
For selvom Dein kører sig selv i stilling som en næsten parodisk podcastvært, der uden snerten af ‘Deadline’-energi tuller rundt og laver voxpops lige så retningsløse som ham selv, gennemsyrer hans komik og kreativitet alligevel projektet.
Når det er ham, der forsøger at efterleve selvhjælpsråd som »don’t make, just do your washing«, bliver det til smågeniale miniørehængere om at se Netflix i stedet for at støvsuge.
Bo Burnham-inspireret stressdektektiv
Hvor talentløse nogle af forsøgene på at finde det gode liv er, bliver vi heldigvis gjort flittigt opmærksomme på af værten selv, der er i konstant dialog med både podcasten og sig selv.
På den måde lander ‘Mellem projekter’ heldigvis i et sweetspot mellem selvransagelse og komik. Lasse Dein føles både som en detektiv på sporet af sin egen bedringsproces og som en metakunstner a la Bo Burnham, der i ‘Inside’ forvandlede sin egen corona-isolation til noget universelt, sjovt og rørende.
Det er lidt af en pragtpræstation at levere dybtfølte og genkendelige overvejelser om, hvad det vil sige at føle sig stresset det ene øjeblik, for så at slutte af med at omforme myldertankerne til en rammende lille Christopher Nolan-parodi med titlen ‘Tanker om tanker’. Hans Zimmer-agtig underlægningsmusik og taglinen »What do you think about, what do you think«.
Podcastens midterste afsnit er nogle af de mest alvorlige. Alligevel havde jeg det så sjovt, at jeg grinte ‘Joker’-akavet i bussen. Blandt andet da Dein giver sin psykologsamtale efterkritik, der ud over brugbare stress-råd rummer nogle voldsomt komiske sidebemærkninger om due-smalltalk.
Som i animationsserien ‘Big Mouth’, der skabte unikke billeder ud af ungdommens grundfølelser med angstmyg, skammens troldmand og depressionens kat, opstår der i ‘Mellem projekter’s ultrakreative spin på nogle af livets største banaliteter et relaterbart og sjovt spejl af en vigtig samtale.
Det, der virker som tilfældigheder, smelter til en større fortælling. Et menneskeligt og metasatirisk essay på 12 afsnit.
‘Mellem projekter’ gør ikke kvartvejskrisen til en joke. Men den gør den let at grine ad.