Halvårets bedste sneakers – du stadig kan få fingre i

Det er især Adidas’ nye NMD, der har løbet med opmærksomheden det seneste halve år. Men selv om den allerede er produceret i mange colorways, bliver den lynhurtigt udsolgt, hver gang nye varianter sættes til salg. Så her er i stedet fem par, der også har været populære i år, og som du stadig kan købe.

presto-1 
Nike Air Presto Ultra Flyknit
I april lancerede Nike en opdatering af deres populære Presto-model, der oprindeligt blev lanceret i 2000, og om nogen har den fået en renæssance i år. Den højre Ultra-version kommer i en Flyknit-vævet overdel, mens resten af skoen er tro mod sit originale design med dens unikke sål og særlige cage-snøresystem.
1.250 kr. hos Nike.

Flere af halvårets bedste sneakers på de kommende sider.

presto-3 
presto-2
NB-1 
New Balance Epic TR
De amerikanske skomagere fra New Balance lancerede tidligere i år sneakeren Epic TR, der er inspireret af en gammel fodboldstøvle fra mærkets arkiv. Inspirationskilden kan anes på skoens overdel, hvor snudens syninger trækker referencer til klassiske fodboldstøvler. I samarbejde med en række højtprofilerede forhandlere lancerede New Balance blandt andet denne farveversion i sammen med tyske Firmament, der har givet skoen en grå og sort ruskindsoverdel.
1.150 kr. hos Sneakersnstuff.

NB-2 
NB-3
HummelJ-1 
Hummel J Askeby Marathona x Monkey Time
Det danske sportsmærke har de seneste år forsøgt at gøre sig bemærket med diverse samarbejder, men det i særdeleshed med deres nye Hummel J-linje, at missionen om sneaker-mæssig reinkarnation er lykkedes. I samarbejde med japanske Monkey Time, der er en del af United Arrows-imperiet, har Hummel produceret en opdateret version af deres Marathona-model. Den kommer i en overdel af beigefarvet ruskind og læder med matchende gum-sål – og så er der kun produceret 250 par på verdensplan.
850 kr. hos Hanon.

HummelJ-2 
HummelJ-3
y3-1 
Adidas Y-3 Pure Boost ZG Knit
Samarbejdet mellem Yohji Yamamoto og adidas Originals fortsætter med at ryste innovative modeller af sig. I år var en af disse Pure Boost ZG-modellen, der kombinerer den allestedsværende Boost-sål med sort Primeknit-materiale og et Flux-lignende hælstykke i hvid. Dertil kommer den hvide sål med sorte mønster på den nederste del.
2.350 kr. hos Y-3.

y3-3 
y3-2
mayfly-1 
Nike Mayfly Woven
Efter et par års ventetid genintroducerede Nike deres Mayfly Woven-model dette forår, og modsat sidste gang, de blev lanceret, valgte Nike denne gang, at alle, der ville have et par, skulle have mulighed for det. Skoen blev nemlig lanceret i intet mindre end ti farvekombinationer, hvor af denne blå model netop er blevet tilføjet. Skoen var oprindeligt tiltænkt maratonløbere, men med den flettede overdel i ruskind og komfortable sål formår den også at stå distancen i hverdagen.
965 kr. hos Très Bien.

Læs også: Find dine sommersneakers blandt tidens stærkeste modeller

mayfly-3 
mayfly-2

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af