Thom Browne skal klæde FC Barcelonas fodboldstjerner på – inspireret af LeBron James

Thom Browne skal klæde FC Barcelonas fodboldstjerner på – inspireret af LeBron James
Foto: Thom Browne

Når fodboldstjerner som Lionel Messi, Philippe Coutinho og Luis Suárez tager hul på den nye sæson, bliver det som nogle af sportens bedst klædte spillere. New York-mærket Thom Browne har nemlig indgået en 3-årig aftale med den catalanske storklub FC Barcelona.

»Partnerskabet betyder, at vores spillere bliver ved med at være indflydelsesrige både på og udenfor banen«, udtaler Josep Maria Bartomeu, FC Barcelonas præsident, i en pressemeddelelse. 

Thom Browne er kendt for sine grå jakkesæt, der igennem en årrække har sat standarden for proportionslegen i den mere formelle del af herregarderoben, hvor stumpede blazerjakker stylet med shorts eller ankelkorte jakkesætsbukser og slips har været mærkets signatur. Og det er altså netop den uniform, som stjernerne fra Barcelona kommer til at trække i før alle kampe i Champions League og alle udekampe i La Liga.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Et opslag delt af Thom Browne (@thombrowneny) den

»Jeg er begejstret over at blive associeret og arbejde med de bedste atleter i verden. Specielt atleter, som deler de samme værdier som Thom Browne. Jeg har altid følt, at verdensklasseatleter er de bedste rollemodeller, og at de er meget inspirerende. Billedet af spillere i (Thom Browne, red.)-uniformerne viser en selvtillid og individualitet, som vil inspirere ungdommen«, fortæller Thom Browne.

Noget kunne tyde på, at det nye partnerskab har fundet inspiration i den amerikanske basketballliga NBA. I hvert fald trak Thom Browne og LeBron James adskillige overskrifter, da sidstnævnte og resten af Cleveland Cavaliers-holdet i foråret mødte ind til Playoff-kampene i NBA i netop den grå signaturuniform fra Thom Browne som FC Barcelona-spillerne altså nu også kommer til at bære.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Og hvis FC Barcelona-stjernerne formår at markere sig bare halvt så stærkt som LeBron James og co. gjorde det, så bliver det nye partnerskab et powerfuldt greb, der kommer til give FC Barcelonas spillere en masse point på stilkontoen, men som også kommer til at skabe mere hype om Thom Browne-mærket end et modeshow nogensinde vil komme til at gøre det.

Læs også: Nye kopianklager rettes mod Virgil Abloh – sagsøges af Helly Hansen

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af