Sambassadeur

Mængden af svenske indiepop-bands med gode melodier er efterhånden så voldsom, at det er svært at skelne dem alle fra hinanden og bevare overblikket. For ret beset er der mange af de svenske indie-orkestre, der lyder ens. Når det kommer til Sambassadeur, er der imidlertid god grund til at stoppe op og give et ekstra lyt, for de gør det lige en tand bedre end gennemsnittet.

Det lovede ellers ikke godt, da Sambassadeur tidligere i år gæstede Århus, og diskede op med en mildest talt uinspireret optræden på årets Spot Festival. På plade går det imidlertid bedre, og Gøteborg-kvartetten har denne gang skruet et sjaskcharmerende album sammen. De naive melodier er selvfølgelig über fængende, for sådan er det jo med svenske pop. Det gælder ikke mindst førstesinglen, ‘Subtle Changes’, som er så iørefaldende, at man godt kan tilgive den mindre heldige saxofonsolo, der truer med at spolere nummeret i slutningen.

Når Sambassadeur alligevel hæver sig over den grå masse, er det fordi, bandet er mere end bare glade melodier. Grunden til det skal i høj grad findes hos sangerinden Anna Persson. Egentlig passer hendes vokal ikke helt til de luftige melodier, men hendes tungsindige klang på eksempelvis ‘Falling in Love’ er med til at give et bittert bistik til sødmen, hvormed sangene tilføjes en ekstra dimension.

Sambassadeur. 'Migration'. Album. Labrador/Label Me Lucky.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af