Check The Rhyme – hiphop-helte fra en ikke helt svunden æra

Sådan cirka en gang i timen fyldtes fortovet foran Vega med (overvejende) mænd omkring de 30+, der delte jointrøg og smøger inden, de som på kommando myldrede tilbage i salen, hvor man pænt overholdt rygeforbudet. Heraf mange rappere, dj’s og skrivere der var med til at gøde de frodige 90’ere i dansk hiphop. For i modsætning til de sagnomspundne 80’ere, der kan lokke et stort pubertetssegment til koncerter med Grandmaster Flash eller Sugarhill Gang, trak et sandt helte- lineup med The Beatnuts, Jeru the Damaja, Alkaholiks, Lords of the Underground og Paris hovedsageligt folk til, der kunne trække på førstehåndsnostalgien.

Og det var da heller ikke genopfindelsen af den dybe pladetallerken, der var på dagsordenen (selv om et par dj’s havde taget Serato og digitale plader til sig). Til gengæld var der masser af spilleglæde og ‘put-your-hands-up-in-the-air-and-wave-’em-like-you-just-don’t-care’-øvelser i et stramt planlagt show, der på omkring fem timer fik afviklet alle fem acts.

Tha Alkaholiks åbnede veloplagt med deres funky Los Angeles-hedonisme, der lød præcis som det skulle. Tirsdag aften kan aldrig gå helt galt med klassiske linjer som »I might even call my daddy a punk, yeah, but only when I’m drunk!«. Lords of the Underground fik efter en episode med en tilskuer (der fik en mand-til-mand-undskyldning) spillet salen varm med gamle hits som ‘Chief Rocka’, hvor især Mr. Funke viste overlegen mikrofonkontrol.

Kunstnerne på scenen fulgte nogenlunde publikums energikurve, som steg til og med aftenens hovednavn The Beatnuts, der med deres mildt latinkrydrede beats og posen fuld af klassikere var placeret midt i showet. Og med numre som ‘No Escapin’ This’, ‘Prendelo’ og ‘Watch Out Now’ viste New York-trioen med latinamerikanske rødder sig som det mest langtidsholdbare og populære af aftenens bands.

Herefter faldt publikums entusiasme også mærkbart, og aftenens måske bedste lyriker, Jeru the Damaja, lod også til at være præget af Check The Rhyme-turnéen. Som det ofte er tilfældet med hiphopkoncerter på Vega, var lyden langt fra optimal, og rapperne druknede i mudrede beats, hvilket ikke hjalp Jeru det fjerneste. Selvom signaturrim som »got a freaky, freaky, freaky-freaky flow, control the mic like Fidel Castro locked Cuba« nåede helskindet ned i den efterhånden halvtomme sal.

Om sammensætningen af showet var nøje planlagt eller raflet sammen på dagen vides ikke, men tempoet faldt og lydmudderet steg støt indtil Paris ramte scenen vel over midnat. Og det gjorde han uden den store gejst fra hverken ham selv eller publikum, og det havde klædt arrangementet at have byttet rundt på rækkefølgen.

Standarden ved Check The Rhyme var for høj til, at showet til udelukkende var et nostalgitrip, men der var heller ingen af de tunge drenge, der lød bedre end de gjorde for et årti siden.