Joan Baez – mageløst smukt

Den amerikanske sangerinde og sangskriver Joan Baez er kendt for en hel del. For sit kærlighedsforhold til Bob Dylan, for sine bloddryppende alvorlige folk-ballader fra 1960’erne, for sit store engagement som politisk aktivist igennem hele sin karriere og nå ja, så for en englesmuk stemme. I går blev vi mindet om det hele, da Baez gav en syv kvarter lang og mageløs smuk koncert i Falconer Salen.

Kærlighedsforholdet til Dylan blev skildret i Baez mest berømte komposition ‘Diamonds and Rust’, som den nu 68-årige sanger leverede alene på scenen med sin akustiske guitar. Den spiller hun i øvrigt bedre på end de fleste andre, og af nulevende kunstnere kan jeg kun komme i tanke om Marissa Nadler som en værdig konkurrent, når det kommer til at spille en hel sal op kun ved hjælp af indfølt fingerspil.

Den politisk bevidste Baez fik vi også at se i form af overraskende medrivende versioner af ellers gamle travere som ‘Joe Hill’ og protestsangen ‘Plane Wreck at Los Gatos’ af den legendariske folksanger Woody Guthie. Af de blodrøde ballader var der blevet plads til klassikerne ‘Silver Dagger’ og ‘Peggy-O’, som blev leveret henholdsvis med fuldt band og nedbarberet til den rene og enkle skønhed.

Hvad mere er der at fortælle? Jamen, at Joan Baez lignede en million, sang bedre og mere behersket end nogensinde før i sin karriere, og at hun i øvrigt spillede en bevægende version af Leonard Cohens ‘Suzanne’, der næsten var bedre end originalen.