Ear Pwr

Det er ikke helt til at vide i hvilken gren af de evigt omskiftelige blog-genrer som witchhouse, chillwave og pythontechno den amerikanske duo Ear Pwr befinder sig i, men  det er svært at ikke se dem som et eksempel på den hurtigt hjemmebryggede og rastløse elektropop, som for tiden bliver skabt bag computerskærme i teenageværelser verden over. I dette univers af ombyttelige mp3-filer regerer forgængelighed og momentum i jagten på det sidste nye, og det egner sig vanskeligt til albumformatet.

Det led den to år gamle debut under, og ‘Ear Pwr’ synes at ville trække i en mere koncis retning, sangene resonerer mørkere med emner som natur og tilhørsforhold til lokaliteter. Ellers er opskriften igen Devin Boozes analoge synthesizers og håndspillede trommer sat sammen med Sarah Reynolds kokette sang. En slags syntetisk pop, der lyder artificiel på en retro-futuristisk facon. Samtidigt sigter duoen efter de gode popmelodier, og det er her de strander. Filosofien virker nemlig til at være, at et godt omkvæd er nok, men når det står alene og gentages evindeligt, mister det sin styrke og giver et dumt indtryk, ikke mindst på indledende ‘Mountain Home’ med den gentagne linje “You think we’re dumb / but maybe we’re just happy”.

Givetvis dyrker Ear Pwr en overflade-æstetik, men det forhindrer bare et mere substantielt udtryk, som de på dette album også ønsker at formidle. Men som det hedder, så er det tricky at blæse og have mel i munden samtidigt.