Tindersticks

Kammerpopflagskibet fra Nottingham har alle dage givet pokker i musikalske trends og modeluner. Med frontmand Stuart Staples’ karismatiske croon i centrum har Tindersticks altid været helt særegne, og på melankolikernes niende studiealbum fortsætter de ufortrødent i deres helt eget musikalske spor og formår lykkeligvis fortsat at holde et højt bundniveau.

Der lægges ganske stemningsfuldt ud med det over ni minutter lange spoken word-nummer ‘Chocolate’. Dog bliver nummeret trukket længere ud, end hvad godt er, taget i betragtning af hvor lidt der rent faktisk sker musikalsk i løbet af dets lange spilletid. Man når at kede sig en smule. Så er der mere gods at komme efter på den efterfølgende ‘Show Me Everything’, der efter at være startet ud i det stille udvikler sig til en skurrende og intenst dirrende sag. Stemningen er løssluppen og næsten munter på den gyngende ‘Slippin’ Shoes’, mens rytmeboks, strygere og hammondorgel fornemt smyger sig omkring hinanden på den forførende ballade ‘Medicine’.

Briterne har tidligere i karrieren leveret både bedre og mere helstøbte udspil end ‘The Something Rain’, der hverken skænder eller føjer afgørende nyt til historien om Tindersticks, men albummet er stadig overordnet set ganske glimrende. Her er i al sin enkelthed blot tale om tilføjelsen af endnu et kuld bundsolide sange til briternes i forvejen imponerende diskografi.