Nelson Can – nervøs garagerock med glimt i øjet
De havde en trofast fanskare foran scenen, der taktfast heppede dem i gang, men alligevel kom Roskilde-debuten for Nelson Can aldrig helt op og ringe. Trioen med den næsten White Stripes-spartanske opsætning med trommer, bas og vokal lagde ud med at fortælle, hvor nervøse de var – fuldt forståeligt, men det kunne desværre mærkes på den lidt tøvende præstation.
Læs live-anmeldelse: The Beardy Durfs på Roskilde
Drevet frem af den stærke bassist i karryfarvet blazer forsøgte Nelson Can at fusionere garagepunk med, hvad der mindede om Led Zeppelin-agtige hug til mellemgulvet. De tre unge damer har masser af karisma og tager ikke sig selv for højtideligt, men lydbilledet virkede desværre en anelse tyndt, hvilket først blev afhjulpet, da en gæsteguitarist entrerede scenen. Man savnede en smule mere bid og eksplosiv garagekant, og lidt mindre blueset jam-stemning.
Læs også: Publikums must-see koncerter på Roskilde
Nummeret ’People’s Republic of China’ fik sat en kende mere gang i løjerne og blev mødt af genkendelsens glæde fra det ganske entusiastiske publikum, og som et af de sidste numre fyrede bandet deres største hit ’Apple Pie’ af sted, og den tog decideret kegler med sin iørefaldende fløjtemelodi. Forsangerens vokal var ganske imponerende, og hun har et fedt skrig, der gav ekko af New Yorks indflydelsesrige no wave-scene fra 1980’erne. Nelson Can er et charmerende bekendtskab, men denne eftermiddagskoncert på Pavilion Junior blev desværre ikke en kæmpe triumf. Lidt mere vildskab og færre nerver, så kan de blive et herligt bekendtskab.
