Joey Bada$$ giver koncert i København

Joey Bada$$ giver koncert i København
Foto: Theo Wargo/Getty Images

Hiphoppen knopskyder i disse år i et hav af forskellige retninger, men nogle rappere kan godt lide at gøre tingene, som de blev gjort i gamle dage. Én af dem er Joey Bada$$, og rapperen er nok en af nutidens allerbedste eksportører af klassisk boom bap direkte ud af New York.

Nu kommer Bada$$ til Danmark, og han kan opleves i Store Vega den 14. november senere på året.

Joey Bada$$ slog igennem tilbage i 2012 med det roste debut-mixtape ‘1999’ (dengang var han blot 17 år gammel), men rapperen kommer til København i anledning af hans andet regulære album, ‘All-Amerikkkan Bada$$$’, der udkom i april.

Billetsalget starter den 26. maj.

Joey Bada$$ (US)
14. november
Store Vega
Billetpris: 285 kr.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af