Se Cardi B og Bruno Mars give den gas på ‘Finesse (Remix)’ til årets Grammys

Se Cardi B og Bruno Mars give den gas på ‘Finesse (Remix)’ til årets Grammys
Cardi B og Bruno Mars til Grammys 2018. (Foto: Kevin Winter/Getty Images)

Bruno Mars var den helt store vinder ved årets Grammy-uddeling, og ved ceremonien gav han den også gas med ‘Cardi B’ på deres store 90’er-nostalgiske hit ‘Finesse (Remix)’.

Som forventet havde vi at gøre med en velkoreograferet magtdemonstration af et danseshow fra Bruno. Dog bød duoens optræden også på et par overraskelser. Først fik vi en ny synthlinje på Brunos første vers, og inden Cardi B’s andet stykke gav Bruno og danserne en klassisk B-Boy-hyldest, der lød af Run-DMC og House of Pain.

Cardi B gav os også et nyt vers, hvor hun rapper om at moonwalke – og meget passende giver Bruno Mars os en moonwalk samtidig. Farverne, dansen og påklædningen i showet gav de vildeste 90’er-vibes, og hvis Mars kan levere noget lignende til Roskilde Festival, bliver vi ellevilde.

Læs også: De unge rappere tog gaden med ind på Grammys røde løber

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af