1. Gør Gorillaz til årets afsluttende Orange-koncert
Årets afsluttende Orange-koncert bør være noget, der kan samle folk. Noget, der kan være definitionen af, hvad en rigtig Roskilde-oplevelse er for noget. Kigger vi på lørdagens program er der ikke nogen, der kan formå dette bedre end Gorillaz. Dua Lipa og Anderson .Paak kan nok sagtens fylde scenen, men det bør helst tilfalde nogle mere erfarne performere. I samme slag er Peter Sommer og C.V. Jørgensen også store nok til at tage sig af opgaven, men de fortjener lidt solskin – bogstavelig talt.
Gorillaz er desuden bare mere ideelle end dem alle, da deres album alle dage har bygget på den fornemmelse af fællesskab, som vi én uge om året kalder for ‘The Orange Feeling’. Det er næppe et tilfælde, at Kali Uchis, Danny Brown og Vince Staples, der alle optræder på gruppens seneste album, ‘Humanz’, også skal spille om lørdagen. Med en god dosis gæsteoptrædener fra dem skal det nok blive en storslået måde at lægge Orange Scene ned, og gruppens store 00’er-hits kan både give anledning til dans og til fællessang alt efter humør.
Slutteligt må vi ikke glemme, hvilket musikalsk fundament Gorillaz bygger på. Der er world, der er r’n’b, der er elektronisk, rock og pop rullet sammen i én stor cocktail – den beskrivelse er lige så sand for Gorillaz som den er for selve Roskilde Festival, og det er ikke uden grund, at frontmand Damon Albarn er så glad for festivalen. De to er som skabt for hinanden, og han skal derfor klart have æren af at lukke af, hvilket han også gjorde fornemt med Africa Express på Arena i 2015.
Hvad med de andre dages Orange-lukkere? Massive Attack er allerede annonceret til en oplagt Orange-koncert i »de sene nattetimer«, hvilket nok betyder, at de er de sidste om fredagen. Om torsdagen er Nephew det mest oplagte bud, selv om de sagtens også kunne tage sig af aftenens næstsidste koncert, men om onsdagen er det langt sværere at finde ud af. Skal de nøjes med to koncerter og så lukke tidligt med Eminem inden Nine Inch Nails indtager Arena om natten, eller vover de pelsen og sætter Cardi B’s erstatning til at spille sent på festivalens største scene?
2. C.V. Jørgensen har fortjent en plads på Orange scene
De fleste pladser på Orange Scene er ved at være på plads, men der er stadig et par ledige tidspunkter. Et af dem er om lørdagen, hvor C.V. Jørgensen ville være et oplagt bud.
C.V. Jørgensen er en legende i dansk musik, men at være en legende er ikke altid nok til en Orange-koncert. Annonceringen af ham vakte stor opmærksomhed i sin tid, men sidenhen er han blevet annonceret til stort set alle tænkelige festivaler i landet. Det betyder dog ikke, at efterspørgslen ikke længere er værd at snakke om. Hele hans forårsturné er udsolgt, så der er nok stadig rigtig mange, der længes inderligt efter at opleve den store singer/songwriter.
Nej, der skal ikke herske tvivl om, at han kan bære Orange, og han har absolut fortjent scenen med sine mange bidrag til den danske sangskat. Men det vigtigste er trods alt, om det er der, han vil give den bedste koncert, og det er det uden tvivl. Mange af C.V. Jørgensens sange er som skabt til solskin, og hvis det bliver godt vejr, bør vi ikke gemme ham under en teltdug. Det si’r sig selv, at vi derfor heller ikke skal gemme ham, til når mørket falder på.
Der er også en ledig plads på Orange om torsdagen, og mens Khalid måske ville være i stand til at tiltrække et stort publikum, ville han nok være bedst tjent med Arena. I stedet må de meget gerne hive et nyt Orange-navn op af hatten, når tidsplanen udkommer, som de tidligere har gjort med Nas og House of Pain.
3. David Byrnes Arena-koncert skal ikke overlappe med et af de andre hovednavne
Når man sætter et hovednavn på Arena, er det oftest tilfældet, at et andet hovednavn spiller på Orange samtidig. Tænk blot tilbage på, hvordan Trentemøller fik Arena, mens Foo Fighters var på Orange sidste år, eller hvordan New Order fik Arena under Møs Orange-optræden.
Den tidligere Talking Heads-frontmand David Byrne er et af de tre navne fra toppen af plakaten, der skal spille om fredagen, og han er blevet tildelt Arena, men han bør helst ikke blive placeret samtidig med de to andre hovednavne, Nick Cave & the Bad Seeds og Massive Attack.
David Byrne og Nick Cave blev begge populære nogenlunde samtidig, og de startede begge med postpunk som grundlag, før de udviklede deres musik i nye, farverige retninger. Det giver derfor god mening, at de har mange fælles fans, og disse mange fans skal ikke blive snydt for at kunne få set dem begge. Det ville dog næsten være endnu værre, hvis han blev sat samtidig med Massive Attack, der skal spille i de sene nattetimer. David Byrnes musikalske univers er slet ikke oplagt til sådan et tidspunkt.
Sidste år blev Solange sat på Arena med et stramt iscenesat show, mens Royal Blood fik Orange, selv om Solange stod med større bogstaver på plakaten. Det var en fænomenal succes, så lad os gentage den: David Byrnes Arena-koncert bør blive sat samtidig med, at The Minds of 99 fyrer den af på Orange Scene ved 19-tiden.
4. Undgå at give retronavne for store scener
Som altid byder Roskilde Festival både på friske nye navne og en mulighed for at dykke ned i de musikalske historiebøger. Når en kunstner har haft en stor musikalsk indflydelse kan det virke oplagt at give dem en stor scene, og Nick Cave og Massive Attack på Orange og David Byrne på Arena er da også lige til at klappe i hænderne over.
Men med det sagt er et bands musikhistoriske vigtighed ikke altid lig med, at de har verdens største publikum, og man kan godt blive lidt nervøs over, at reggae-pioneren Pablo Moses skal spille på Orange. Så godt kendskab har danskerne næppe til ham.
På samme måde bør Roskilde virkelig overveje nøje, hvorvidt Arena er den bedste scene til postrock-veteranerne Mogwai, den klassiske hiphopduo Black Star, punkinnovatørerne Descendents, 00’er-stjernerne Interpol og stonerrockerne i Clutch. De har uden tvivl alle efterladt store fodspor i musikkens verden, men deres storhedstid var også i alle tilfælde for et par håndfulde år siden. Nogle af dem kan sikkert sagtens fylde Arena, men andre ville nok være bedst tjent med Avalon. Det vigtige er blot, at de ikke bare ryger på Arena pr. automatik.
Sidste år lod Roskilde heldigvis til at have godt styr på, at man sagtens kunne give et retronavn Avalon uden at det ville se skidt ud for deres status som indflydelsesrige. Digable Planets, Slowdive, Neurosis og Baby Woodrose passede alle fint ind på Avalon, selv om de havde mellem 15 og 30 års erfaring med at udgive musik og for længst var etableret som toneangivende i deres respektive stilarter.
5. Sørg for et sammenhængende, festligt Apollo-program
Apollo er en scene med en helt særlig karakter. Den står oftest på elektronisk musik og hiphop, oftest den mere festlige af slagsen. Mange tager til Apollo uden at kende musikken blot fordi de nogenlunde ved, hvad de kan forvente.
Man bør selvfølgelig starte stille ud hver dag. De færreste orker en helt hård omgang drum’n’bass eller industrial-techno fra 12-tiden. Her kunne man blandt andet starte ud med navne som Cezinando og House Gospel Choir, inden vi når til der, hvor man går helt amok.
Der må meget gerne være en fin progression i, hvor hård musikken er. Torsdag slutter det af med en virkelig hårdtpumpende omgang techno med Ø [Phase], og lørdag ender det med en gigantisk klubfest fra Mike Skinners og Murkages projekt Tonga. Koncerterne må meget gerne lede gradvist op til disse festeksplosioner, så det føles som om, det bare bliver vildere og vildere i løbet af dagen.
I 2016 valgte Roskilde at placere den hiphopinspirerede jazzgruppe BadBadNotGood i en sandwich mellem enorme festkoncerter fra Anderson .Paak og Young Thug. Stemningen føltes lidt underlig, for mens mange blot ville høre noget lavmælt jazzmusik, var en stor del af publikum ganske forståeligt ved at lade op til et brag af en trapkoncert med Young Thug.
Og i samme boldgade: Hvis der er en fest, der på nogen måde kunne være på Apollo, så sæt den der. Gucci Mane var glimrende på Avalon sidste år, men hans koncert ville nok have været endnu bedre, hvis den havde fundet sted på Apollo.
6. Undgå at undervurdere de unge hiphopnavne
De seneste to år har gennemsnitsalderen blandt Roskilde Festivals gæster været 24 år, og de unge lytter rigtig meget til hiphop. De lytter nok så meget til hiphop, at end ikke relativt små navne som Belly, Nines eller Stefflon Don er godt tjent med Pavilion. Giv dem hellere en chance på Apollo, også selv om de så skal gå relativt tidligt på scenen.
Så er der også de lidt større navne. Eminem har selvfølgelig fået plads på Orange, og både Cardi B’s erstatning og Anderson .Paak kan nok regne med enten at få Orange eller Arena. Men ellers plejer mange hiphopkunstnere, især de yngre, at have hjemme på Apollo, uanset hvor store de er.
Men hey: Tag chancen og smid nogle af dem på Arena. Joey Bada$$ og Stormzy har rigtig mange danske fans, og der er nok flere af dem blandt Roskildes gæster, end der er fans af det gennemsnitlige Arena-rockband. Alt efter hvordan tidsplanen ser ud, kan det være, at man også bør overveje at sætte særligt Benal (med gæster) og måske Vince Staples under festivalens største telt, selv om de nok ville gå på som nogle af de første på dagen.
7. Overvej at ændre på den gængse formel for Rising og Countdown
Det er ikke den Roskilde-nyhed, der har fået mest opmærksomhed, men det er en, der alligevel kan komme til at få stor indflydelse: Rising-scenen rykker nordpå.
Tidsplanen for Rising og Countdown i de indledende dage plejer at køre efter en ret rigid formel: Rising starter en koncert, en time senere begynder en koncert på Countdown, en halv time efter begynder en koncert på Rising, en time efter dette begynder en koncert på Countdown, og sådan kører det hele dagen. Siden koncerterne kun varer omkring 45 minutter, betyder det, at én Countdown-koncert kun overlapper med én Rising-koncert og vice versa.
Hvad sker der så, når Rising rykker nordpå? Jo, man skal virkelig spæne fra slutningen af en Rising-koncert for at nå starten på den næste Countdown-koncert. Man har et kvarter, og der skal man altså også over den berygtede bro, der tidligere er blevet spærret til koncerter med for mange tilskuere.
Det skal nævnes, at Roskilde faktisk rystede lidt op i formlen sidste år. De to sidste koncerter på hver scene startede samtidig i stedet for forskudt, og det fungerede egentlig ganske glimrende. Det kan være, at de udvider denne skemalægning til at gælde hele dagen.
Problemet kan umiddelbart også løses, hvis Countdown-koncerterne bare starter et kvarter efter Rising-koncerterne. Så har man godt med tid til at nå fra slutningen af den ene koncert til starten af den anden, uanset hvor man skal til eller fra. På den måde bliver det også lettere at shoppe lidt rundt mellem de to scener, end hvis de skulle starte præcis samtidig.
8. Fever Ray skal have natte-revanche på Arena
Det var en blandet fornøjelse, da Fever Ray tilbage i 2009 spillede danske koncerter i kølvandet på det selvbetitlede debutalbum fra Karin Dreijers soloprojekt. Albummet var unikt: En slags elektronisk klagesang, mørk som mulden og mystisk som en shamanistisk seance.
Musikken gjorde sig fortrinligt i Store Vega og DR Koncerthuset, men kom lidt til kort på Roskilde Festival under en midnatskoncert på Arena. Ja, problemer med lyden var helt klart en af årsagerne til, at sidstnævnte koncert ikke levede op til forventningerne, men noget af intimiteten i Fever Rays mørke introspektion røg også fløjten.
Nu er Dreijer dog klar til revanche. Comeback-albummet ’Plunge’ var mere manisk, mere friskt, og hendes nylige koncert i Store Vega fremviste et show til historiebøgerne: Udklædninger, koreografi, teater, kampånd og musik væltet sammen til én unik pærevælling af en koncertoplevelse, som aldrig er set før. Og så var de ældre numre mestendels krydret op med alt fra salsa til caribiske undertoner, så festen kom mere i fokus.
For det første: Fever Ray er måske ikke lige så meget i fokus nu, som hun var tilbage i 2009, men hun har fortjent Arena igen – specielt med dét show. Og festivalen har da allerede bekræftet, at hun netop vender tilbage til den scene. Så langt så godt.
For det andet: Giv hende midnatstjansen igen. Det kunne gå hen og blive en af festivalens helt store aha-oplevelser. Og en retmæssig revanche.
Læs også: Fem oplagte hiphop-afløsere til Cardi B’s aflyste Roskilde-koncert
Læs også: Roskilde Festival: Fem tanker om det endelige program – på godt og ondt