For en uge siden afslørede Earl Sweatshirt, at han allerede nu på fredag er klar med et nyt album under titlen ’Some Rap Songs’. Med annonceringen fulgte de to skarpe nye tracks, ’Nowhere2go’ og ’The Mint’, og nu kan den gamle Odd Future-rapper løfte sløret for resten af projekts trackliste.
Tracklisten lader os vide, der er hele 15 nye numre i vente på ’Some Rap Songs’. Mens Navy Blue gæster ’The Mint’, finder vi newyorker-gruppen Standing On The Corner på nummeret ’Ontheway!’. Men der er navnligt to særligt overraskende gæster, der stjæler opmærksomheden på gæstelisten: Earls mor og (afdøde) far, Cheryl Harris og Keorapetse Kgositsile på ’Playing Possum’. Faderens bidrag til albummet, hvad end det nu ender med at være, er leveret posthumt.
Med albummets annoncering i sidste uge afslørede Earl Sweatshirt, at hans far er pladens umiddelbare omdrejningspunkt. »Min far og jeg havde et forhold, der ikke er unormalt for folk at have med deres fædre, hvilket er et uperfekt ét. At tale til ham er symbolsk og ikke-symbolsk, men bogstaveligt talt en afslutning på min barndom«, lød det fra Earl i en pressemeddelelse.
‘Some Rap Songs’ er Earl Sweatshirts første album siden ‘I Don’t Like Shit, I Don’t Go Outside’ fra 2015.
Earl Sweatshirt ‘Some Rap Songs’
1. ‘Shattered Dreams’
2. ‘Red Water’
3. ‘Cold Summers’
4. ‘Nowhere2go’
5. ‘December 24’
6. ‘Ontheway!’ feat. Standing On The Corner
7. ‘The Mint’ feat. Navy Blue
8. ‘The Bends’
9. ‘Loosie’
10. ‘Azucar’
11. ‘Eclipse’
12. ‘Veins’
13. ‘Playing Possum’ feat. Cheryl Harris & Keorapetse Kgositsile
14. ‘Peanut’
15. ‘Riot!’