Liss spiller en særlig akustisk session til INPUT på lørdag

Liss (Foto: Fryd Frydendahl)

Med to dage til at vi fylder Pumpehuset med kulturens næste bølge, kan vi nu løfte sløret for, at Liss kommer og spiller en minikoncert i et intimt, akustisk setup. Det sker, når de indtager Upstairs-scenen klokken 19 på lørdag.

Med et trylleslag blev Liss kastet ud i en international popkarriere, men successen endte med at sluge den unge kvartet. Tre år efter gennembruddet og et velfortjent pusterum rigere gjorde Liss comeback tidligere i år med ep’en ’Second’, der heldigvis cementerede, at de kun har fået et endnu bedre tag om den r’n’b-følsomme, funky og sært festlige popmusik.

Til INPUT får du altså mulighed for at høre den i helt nye rammer og opsætning.

INPUT sætter fokus på nye strømninger i kulturen med en stribe koncerter, live-podcasts, interview, overraskelser og talks med danske musikere, skuespillere, forfattere, instruktører og brancheeksperter. Alle er velkomne, og arrangementet er gratis.

Du kan downloade tidsplanen på Soundvenue.com/input. Tjek også eventen på Facebook.

Læs også: Soundvenue laver INPUT-merchandise i samarbejde med Muf10 – trykker på genbrugstøj

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af