Surprise: Eminem har udgivet et nyt album ud af det blå! Hvad? Ikke overrasket? Nå ja, det er måske fordi han gjorde præcis det samme i 2018, hvor han udgav ‘Kamikaze’, der var et opgør med både den moderne rap og de mange kritikere, der ikke var imponerede af 2017-albummet ‘Revival’ – en udgivelse, vi i øvrigt gav én stjerne.
Nu skyder Marshall Mathers altså det nye årti i gang med et nyt album, og det første spørgsmål er logisk nok, om vi har at gøre med et kompromisløst, aggressivt værk som ‘Kamikaze’, eller om Shady vender tilbage til den mere kommercielle lyd fra ‘Revival’. Gæsteoptrædener fra Ed Sheeran og Skylar Grey kunne tyde på, at rapperen skeler lidt mere til hitlisterne igen.
Derudover plejer Eminem-udgivelser også altid at være kilde til både kontroverser og beef. Sidste gang mestrede han som nævnt et angribe nærmest en hel hiphopgeneration og kaldte derudover Tyler, the Creator for et homofobisk skældsord. Siden har han beefet med Machine Gun Kelly og Nick Cannon. Det bliver interessant at høre, hvordan han følger op på de historier.
Vi har lyttet til albummet hele morgenen for at finde hoved og hale i det hele, så her er vores førstehåndsindtryk af ‘Music to Be Murdered By’ – sang for sang. En rigtig anmeldelse lander i starten af næste uge.
1. ‘Premonition – Intro’
Albummet starter med, at Eminem myrder en kvinde og mumler noget med »as much as I hate you, I need you«. Det lyder som noget, der kunne have været med på ‘Marshall Mathers LP’. Det gør flowet faktisk også – rap-robotten er (gudskelov) pakket langt væk. Teksten er til gengæld en lidt kedelig omgang brok om, at han ikke får den respekt, han fortjener. Get over it, Eminem!
2. ‘Unaccommodating’ feat. Young M.A
Young M.A indleder sangen med en virkelig overlegen, nærmest arrogant henkastet rapstil. Eminem kaster sig derefter ind i beatet med et mekanisk flow, der er lige så klodset som når din stive, kiksede onkel laver robotten på dansegulvet.
3. ‘You Gon’ Learn’ feat. Royce da 5’9” & White Gold
Royce Da 5’9’’ giver et klogt vers om racerelationer i USA: »Segregation is bein’ told where I’m gonna go / separation is bein’ woke and goin’ where I wanna go«. Eminems vers er teknisk solidt, men relativt tomt tematisk – men man må sige, at de her to rappere kan deres håndværk.
4. ‘Alfred – Interlude’
Det her er en vokalbid fra Alfred Hitchcoks ’Music to Be Murdered By’, som Eminem har snuppet konceptet fra.
5. ’Those Kinda Nights’ feat. Ed Sheeran
Beatet er en reproduktion af Migos’ hit ‘Pure Water’. Hvilket er pudsigt, siden Eminem semiironisk stjal deres flow på sit forrige album ’Kamikaze’. Ed Sheeran synger et generisk omkvæd. Dén kombination er nogenlunde lige så dårlig en idé, som man kunne forvente. Eminem er pinligere end ’Klovn’, når han skal være ‘forførende’. Her er en af de værste linjer: »I’m a candle! I’ll go out if you blow me!«
6. ’In to Deep’
Året er 2020, det er et nyt årti, vores ører fortjener bedre end Eminems dårlige sexrim. Den her handler om en hemmelig affære. Eminem har produceret selv og synger på omkvædet. Det hele føles lidt som at være fanget i en deep talk, man aldrig har bedt om, med en person, man ikke kender og ikke er synderlig interesseret i.
7. ’Godzilla’ feat. Juice WRLD
R.I.P. Juice WRLD. Det er en skam, det her virkelig gode omkvæd (der minder lidt om hittet ’Bandit’) skal spildes på en sang, hvor Eminem turborapper over et beat, der lyder som noget DJ Mustard lavede for fem år siden. Ifølge Genius rapper Eminem 7,6 ord per sekund i sidste vers. Det lyder ikke særlig fedt, men til gengæld er det fucking hurtigt!
8. ‘Darkness’
Eminem rapper fra perspektivet af Stephen Paddock, der myrdede 58 mennesker i Las Vegas i 2017, over et cheesy sample af Simon & Garfunkels ‘The Sound of Silence’ (»Hello darkness, my old friend«). Eminem bruger sangkonceptet til at udforske sine egne dæmoner og sammenfletter Paddocks massemord med sin egen angst ved at spille koncerter.
Det bliver decideret ubehageligt, når man mærker en nærmest manisk glæde i verset, hvor Eminem rapper om massemord, mens lydeffekter afbilder skrig og maskinpistoler. Sangen er effektiv, når den opbygger suspense – men spørgsmålet er, om det ikke er en smule selvcentreret at sidestille sine egne angst-issues med det meget reelle samfundsproblem med masseskyderier, der eksisterer i USA.
9. ’Leaving Heaven’ feat. Skylar Grey
Den obligatoriske stadionrap-sang med Skylar Grey. Du ved allerede, hvordan den her lyder.
10. ’Yah Yah’ feat. Rocye Da 5’9’’, Black Though & Q-Tip
Beatet lyder lidt som en discount-version af Run the Jewels, men både versene og Busta Rhymes-samplet i omkvædet slår hårdt. Til gengæld: Hvorfor har Q-Tip ikke fået et vers?
11. ’Stepdad – Intro’
En kort skit, hvor en stedfar slår et barn uden grund.
12. ’Stepdad’
Og her er sangen om, hvor meget Eminem hader sin voldelige og dyreplagende (»he killed my chihuahua, this motherfucker!«) stedfar. Omkvædet er bogstaveligt talt »I, I, hate / my, my stepdad«. Han synger det på en lidt Ozzy Osbourne-agtig måde. Til sidst dræber han stedfaren. Det her er klassisk Eminem: Ekstremt personlig og vred historiefortælling.
13. ’Marsh’
Åh nej, Eminem gør det der, hvor han ironisk imiterer nutidens rappere. Denne gang er det Travis Scott. Han bruger endda Scotts »it’s lit«-ad-lib.
14. ’Never Love Again’
En sang, der både kan tolkes som kærlighedssang og som en sang om narkoafhængighed. Dobbeltbetydning, get it? Så må man selv vurdere, om den slags konceptsange stadig er spændende, eller om det er ved at være en slidt gimmick.
15. ’Little Engine’
Eminems akavede staccato-flow hakker henover et beat, der lyder som hvis tre børn spillede samtidig på et Fisher Price-keyboard. ’Music to Be Murdered By’ myrder i hvert fald mine ører lige nu.
16. ’Lock It Up’ feat. Anderson .Paak
Et helt klassisk, slæbende Dr. Dre-beat og et solidt, smooth hook fra Anderson .Paak har stoppet blødningen i mine øregange, der startede på ’Little Engine’. Den her sang er god! Jeg afbestiller lige ambulancen…
17. ’Farewell’
Jeg ved ikke, hvad der er er værst her, Eminems rap eller hans sang. Måske er det rappen. Her er noget af første vers: »For what it’s worth / you were a slut at birth / if the world had a dick / you’d fuck the Earth«. Tænk, at folk engang sagde, Eminem var verdens bedste rapper.
18. ’No Regrets’ feat. Don Toliver
Fem sange efter, at Eminem ironiserede over Travis Scotts vokal, er her nu en sang med dennes protege Don Toliver. Den her handler blandt andet om Eminems beefs med Tyler, the Creator, Earl og Machine Gun Kelly. Spoiler alert: Eminem har ingen regrets.
19. ’I Will’ feat. Joell Ortiz, Royce da 5’9’’ & Kxng Crooked
Efter tracket med autotune-sangeren Don Toliver kommer en meget old school-stiløvelse med nogle af medlemmerne fra gruppen Slaughterhouse, som Eminem på et tidspunkt havde signet. Gruppens mest underholdende medlem, Joe Budden, er desværre ikke med. Den her sang understreger, hvor forvirrende det her album er rent lydmæssigt, men på nuværende tidspunkt har jeg faktisk intet imod at få fem minutters rendyrket boom bap.
20. ‘Alfred – Outro’
Endnu et sample af Hitchcocks stemme antyder, at det, vi lige har været igennem, foregik »all in your mind«. Det ville jeg nærmest ønske! Desværre er det her ekstremt ujævne og stedvist forvirrende forfærdelige nye Eminem-album en realitet.
Det minder – både i koncept og i tematik – en del om ’Kamikaze’ fra 2018, der også var et forsøg på at gøre op med kritikere og vende tilbage til en mere rendyrket, teknisk overlegen raplyd. Samtidig er der dog også storladne, poppede sange med Ed Sheeran og Skylar Grey, der snildt kunne passe ind på ’Revival’.
Det lyder, ved første lyt, altså som mere af det samme fra gamle Eminem. En anmeldelse af ’Music to Be Murdered By’ følger i næste uge.