Premiere: Mercedess kører Bornholm tynd til tonerne af den ultra cool ‘Goddess’

Premiere: Mercedess kører Bornholm tynd til tonerne af den ultra cool ‘Goddess’
Mercedess. (Foto: Benjamin Graham)

Der er noget umiskendeligt køligt over at kalde sin debutsingle ’Shy Gangster’, og Mercedess fortsætter den tilbagelænede stil på sin nye og anden single ’Goddess’.

Den danske sanger og sangskriver synger stadig cool som bare fanden, og der er noget både overlegent og ømt over hendes personlige vokallevering. Som om man bliver inviteret ind i hendes tanker, men trods alt afvist i døren af det hvide jakkesæt.

’Goddess’ er en lille tristesse-fest, og i musikvideoen kører Mercedess rundt på Bornholm i – nej, ikke en Mercedes – en stor Cadillac sammen med en gipsafstøbning af gudinden Junos hoved.

»Juno er cheff-gudinden, dronning af guderne og goddess of love and marriage i romersk mytologi. Selvfølgelig er hun med i musikvideoen til ’Goddess’, en video jeg har lavet med mine venner på Bornholm. Det er min søster Stella, der kører bilen, og Cadillacen er min families. At køre rundt i den gamle bil på Bornholm er en stor del af min barndom. Det er som at være med i en mærkelig film«, fortæller Mercedess i en pressemeddelelse.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af