Kom til digital ‘Roskilde-koncert’ med Suspekt i aften

Kom til digital ‘Roskilde-koncert’ med Suspekt i aften
Suspekt. (Foto: Samy Khabthani/Soundvenue)

I dag skulle Suspekt (igen) have spillet på Roskilde Festivals Orange Scene. Det er selvfølgelig en af de største ting, der kan ske for en dansk artist, så det ville være fuldt forståeligt, hvis Albertslund-gruppen var en smule deprimerede over festivalaflysningen.

Men heldigvis lader det til, at trioen ikke har mistet modet helt. Suspekt har nemlig meldt ud, at man i aften kan streame en koncert med dem direkte fra deres øvelokale.

»I dag skulle vi ha’ skudt det orange rumskib ud til de fjerneste galaxer, men desværre må man ikke flyve for tiden«, skriver gruppen på Facebook og fortsætter:

»Vi mødes istedet i øveren med hele bandet og spiller den helt vildt af. Hvis I har lyst til at hygge med, så find jeres ølbong frem og tune ind, når vi sender live fra Tabu Records YouTube kanal kl 21 +/-«.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af