Adele kan slet ikke holde masken i denne her ‘SNL’-sketch

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Det sker, at folk ikke kan holde masken under ‘Saturday Night Live’ – Adam Sandler og Andy Samberg har endda lavet en hel sang om det. Og publikum elsker, når nogle af de medvirkende bukker under og lukker latteren ud. Det er ofte sjovere end sketchen selv.

I weekenden var Adele vært på ‘SNL’, og der var særligt én sketch, hvor hun i den grad ikke kunne lade være med at grine.

Sketchen hedder ‘Africa Tourism’, og her spiller Adele, Kate McKinnon og Heidi Gardner hvide, fraskilte kvinder, som reklamerer for ferier til Afrika. Med den klare underliggende betydning, at kvinderne rejser til Afrika for at have sex med afrikanske mænd.

Der er således seksuelle hentydninger i overflod, og det er nogle af disse, som Adele ikke kan håndtere – hen mod slutningen knækker hun decideret sammen af grin.

Sketchen har dog også modtaget kritik efter weekendens show: Folk på sociale medier har blandt andet kaldt den tonedøv og skrevet, at den gør brug af racistiske stereotyper i forhold til sorte mænd.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af