JUBILÆUM. Kanye West har altid haft en kaotisk side, men han plejede at være en notorisk perfektionist, når det kom til musikken.
Så kan det godt være, at han kunne finde på at verbalt angribe George Bush på live-tv, rante mod alt og alle til sine koncerter eller storme op på scenen til prisceremonier, hvis han havde fået lidt for meget Hennessy. Men når der så kom et nyt album, var det altid finpudset til perfektion.
Faktisk er nogle af Kanyes mest skelsættende værker opstået ud af kriser eller destruktive perioder. Han bearbejdede Taylor Swift-konflikten og den offentlige modvind, der fulgte, på storværket ’My Beautiful Dark Twisted Fantasy’, tabet af moderen samt bruddet med sin forlovede blev til ’808s & Heartbreak’, og hele Kanyes tumultariske møde med modeverdenen, som han følte sig marginaliseret af, blev konfronteret med oprørsalbummet ’Yeezus’.
På de album var det som om, Kanye West tøjlede det kaos, der omgav ham. Så da ’The Life of Pablo’ for præcis fem år siden skulle til at udkomme, var vi efterhånden vant til dynamikken mellem utilregnelig offentlig adfærd og fantastiske album.
Men ’The Life of Pablo’ var ikke ligesom værkerne, der kom før. Ikke fordi produceren og rapperen havde mistet sin evne til at lave virkelig, virkelig god musik. Tværtimod.
’Ultralight Beam’ er en genial intro og beviset på, at gospelrap sagtens kan være en ophøjet størrelse. ’Fade’ inkorporerer på exceptionel stærk vis housemusikken fra hjembyen Chicago, og ’Wolves’ er en af de smukkeste hiphopsange om familiekærlighed – som utroligt nok formår at være virkelig rørende, selv når Kanye sammenligner sig selv og Kim Kardashian med Josef og Maria.
Men selv om højdepunkterne fra ’The Life of Pablo’ kunne måle sig med de bedste sange fra rapperens bagkatalog, var det tydeligt, at Kanye West var begyndt at gå op i limningen.
Før i tiden mestrede han nemlig altid at skabe album, der fungerede som helhed og føltes fejlfri, når de udkom. Sådan var det bare ikke helt denne gang.
Kanye mister kontrollen
‘The Life of Pablo’ havde ikke samme tematiske helhedsfølelse som eksempelvis ’Yeezus’, ’My Beautiful Dark Twisted Fantasy’ eller ’808s & Heartbreak’. Der var ingen fortællemæssig rød tråd eller stor æstetisk nytænkning. Det var første gang, en af hiphoppens store nytænkere udgav et værk, der ikke var et nybrud – men bare endnu et Kanye-album.
Albummets noget flydende natur blev understreget af, at dets titel skiftede flere gange, og at det faktisk ikke engang var færdigt, da det så udkom. Kanye blev således efterfølgende ved med at justere små og større ting, og det er siden blevet lidt af et meme, at han tweetede »Ima fix wolves« og altså lovede at ’reparere’ albummets måske bedste sang.
Kanye var også vært for en kaotisk lyttefest under præsentationen af Yeezy 3-kollektion i Madison Square Garden i New York, der endte med at rappere som Young Thug og Vic Mensa overtog musikken via aux-stik og spillede egne uudgivne sange. Det lignede, at der var en speciel energi til det event. Men det var også bare noget værre rod.
Få dage før værket så officielt udkom, fik Kanye West sagt, at Bill Cosby – der blev anklaget for voldtægt og seksuelle overgreb af 60 kvinder, og som siden er dømt i retten – var uskyldig. Den slags udtalelser skulle der komme mange flere af i årene, der fulgte.
Hele udgivelsesprocessen omkring ‘The Life of Pablo’ var fascinerende at følge tilbage i 2016, for det var som om, ingen tanke blev tænkt helt til ende. Perfektionisten var blevet sløset: Det var her, hvor Kanye for første gang mistede kontrollen over et af sine store værker.
På et tidspunkt midt i den her hvirvelvind af rettelser, udtalelser og kontroverser, erklærede Kanye så selve albumformatet for værende dødt, og det var faktisk et afgørende moment for rapperen. For det var jo netop gennem albummet, han førhen havde fundet en form for stabilitet.
Dengang virkede sådan et udsagn måske revolutionært eller fremsynet. Men i dag virker det mere som en undskyldning. En undskyldning for ikke at fuldføre sin kunstneriske idé og færdiggøre værket. Det var et tegn på, at Kanye ikke længere kunne tøjle tilværelsens kaos i sin musik.
Fra Cosby-forsvar til Trump-støtte
Mange af de nøkker, der åbenbarede sig omkring ’The Life of Pablo’, er blevet værre de seneste fem år.
Kort efter udgivelsen meldte Kanye West ud, at et nyt album ved navn ’Turbo Grafx 16’ ville lande senere på året. Det album kom aldrig, på samme måde som det senere annoncerede ’Yandhi’ aldrig så dagens lys. Sidst i 2016 aflyste han en turné og blev indlagt på hospitalet, hvorefter rapperen forsvandt fra sociale medier og offentligheden i næsten et år.
Da han vendte tilbage, fik Kanye så den idé at udgive fem album på fem uger, der alle havde syv sange. Der var tale om soloalbummet ’Ye’, fællesudgivelsen ’Kids See Ghosts’ med Kid Cudi samt nye værker fra Pusha-T, Nas og Teyana Taylor, som Kanye producerede.
De fleste af dem udkom på underlige tidspunkter og blev ledsaget af exceptionelt kaotiske release-events, der var mere eller mindre umulige at streame – hele udgivelsesprocessen var en endnu mere uigennemtænkt version af ‘Pablo’-udgivelsen.
En lignende eskalation mod det værre kan man se i de udtalelser, som har fået mange til at vende sig mod Kanye. I 2016 erklærede han voldtægtsmanden Bill Cosby uskyldig, og siden har han blandt andet udtalt, at slaveriet var »et valg« – samt rodet sig ud i en politisk karriere med først Trump-støtte og derefter med sit eget parti, der vist er imod abort.
Opløsningsprocessen, der startede med ’The Life of Pablo’, er altså blevet meget mere udtalt de seneste år, hvor Kanye West er involveret i uendelige kontroverser, mens han udgiver ufærdige sange samt annoncerer album, der aldrig udkommer.
På ’The Life of Pablo’ lykkedes Kanye West med nød og næppe med at holde sammen på det hele, selv om han allerede der var begyndt at miste kontrollen. Den styrke lader han ikke til at have længere.