Syv sange der viser, hvorfor Nicki Pooyandeh er tidens toneangivende danske hiphopproducer

Manden bag sange af Gilli, Branco, Tessa og mange flere er ikke kun den største danske hiphopproducer lige nu. Han er også en af de mest flersidige.
Syv sange der viser, hvorfor Nicki Pooyandeh er tidens toneangivende danske hiphopproducer
Nicki Pooyandeh.

Da Stepz skulle udgive sit seneste album, ’Stepzologi II’, delte han en ret mærkelig promovideo.

I klippet kunne man se rapperens faste producer, Nicki Pooyandeh, blive presset til at færdiggøre albummet, selv om han var fuldstændig udkørt. »Jeg har bare lige brug for at sove måske en halv time«, siger Pooyandeh bedende i Instagram-videoen, men til ingen nytte. Til sidst brækker han sig af ren og skær udmattelse.

Klippet er tydeligvis ment som en joke, men man kan ikke lade være med at tænke, at der gemmer sig et gran sandhed i fremstillingen.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

For Nicki Pooyandeh har i årevis været dansk hiphops nok travleste producer. Han spytter det ene beat efter det andet ud for alle fra Gilli, Branco og de andre Molo-medlemmer til folk som Kesi, Sivas, Tessa, Node, Carmon og … ja, alle danske rappere, føles det som om.

Men Pooyandeh er ikke bare exceptionelt produktiv. Han er også virkelig uforudsigelig. Mens hans første succes kom med relativt klassiske, tunge gaderap-beats for især Molo i slutningen af 2010’erne, har hans nyere udgivelser nemlig inkorporeret genrer som baile funk, house, EDM, dancehall og dubstep.

Det har gjort Nicki Pooyandeh til dansk hiphops mest nyskabende producer lige nu – hvilket vi har fundet syv eksempler på.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

1. MellemFingaMuzik ’AMG’ (2018)

Nicki Pooyandeh havde allerede vist, at han kunne lave dundrende gaderap (blandt andet på supergruppen Molos ep), og han havde demonstreret, at han mestrede tropiske beats med spansk guitar på hits som ’Oui’. Men det var med ’AMG’, at han markerede sig som en producer, der ikke bare kunne lave tidens lyd, men forme fremtidens.

Sangen bygger op mod et drop som et EDM-nummer, har nærmest mellemøstlige melodier og samtidig også reggaeton-trommer. Inspirationen til den uventede cocktail kom måske fra tyske sange som Summer Cems ‘TMM TMM’, men Pooyandehs danske variant var helt unik.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

2. Gilli ’Vai Amor’ (2019)

Hvor ’AMG’ overraskede ved at inkorporere mange nye genrer, går ’Vai Amor’ i stedet bare all-in på én specifik musikstrømning. Nemlig den hurtige, sydamerikanske baile funk-lyd.

Pooyandehs beat lader ikke engang som om, det er funderet i hiphop – i stedet kaster det sig bare ud i fuld favela-fest med plastikagtige trommer, der hvirvler en fest op. Resultatet? En helt ny lyd i Danmark og Gillis største hit i nyere tid.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

3. Branco ’Go Fast’ (2019)

Var ’AMG’ ikke heftigt nok til dig? Så prøv med lidt ’Go Fast’.

Sangen var et af højdepunkterne på Brancos storværk ’Baba Business’, der satte nye standarder for, hvor høj farten kunne være i dansk hiphop.

Både figurativt, for på det her album lyder Branco nærmest som en international gangsterboss, der kaster om sig med pengesedler og stoffer i en strid strøm.

Men også helt konkret: Beats som ’Go Fast’ eller andre ’Baba Business’-sange som ’La Zone’ skruede op for tempoet i dansk hiphop. Sangens titel var nærmest et mantra for den nye lyd.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

4. Gilli & Branco ’Verden vender’ (2019)

Pooyandehs produktioner tog endnu en overraskende drejning i slutningen af 2019, da Gilli og Branco skulle indvarsle deres fællesalbum ’Euro Connection’ med singlen ‘Verden vender’.

I stedet for endnu mere gaderap eller afrobeats i Molo-traditionen, diskede produceren nemlig op med et housebeat, der inspirerede sangpassager fra de to rappere, der var de mest lyse og melodiske, de havde præsteret indtil videre.

Det satte tonen for ’Euro Connection’, og da albummet landede, var der faktisk én sang, der var endnu mere eksperimenterende end ’Verden vender’.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

5. Gilli & Branco ’La Danza’ (2020)

Nicki Pooyandeh er ikke længere en hiphop-beatmager på det her Danseorkestret-remake. Han er en 80’er-popproducer, der krydrer sit beat med eurodance-energi og måske en lille snert af trap.

Sangen blev et gigantisk hit, hvilket selvfølgelig er imponerende, men frem for alt er det her helt enkelt bare et pænt modigt nummer. Altså: Dansk gaderaps to største stjerner og landets største hiphopproducer slår sig sammen for at lave … kitschet 80’er-pop? Det havde ingen set komme.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

6. Stepz ’Nix normal’ (2020)

Hvad gør man, når man har været i Sydamerika for at låne baile funk-lyden, snuppet lidt dancehall i Jamaica og oven i købet er gået på rov i dansk pophistorie for at lave ’La Danza’? Man finder selvfølgelig bare endnu et nyt sted at lede efter inspiration!

Den seneste tid har Nicki Pooyandeh således vendt blikket mod Storbritannien og fundet frem til fascinerende fusioner af hiphop med UK garage og dubstep.

Som for eksempel på Stepz-tracket ’Nix normal’ fra albummet ’Stepzologi II’, som er omtalt i begyndelsen af denne artikel. Beatet er hurtigt og pulserende som noget fra en UK-klub omkring starten af årtusindet, og der er endda spor af dubsteppens klassiske kendetegn: Wobble-bassen.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

7. B.O.C (Gilli, Kesi & Benny Jamz) ’Wawa’ og ’B.O Bop’ (2021)

Nicki Pooyandehs seneste to produktioner fortsætter producerens England-fascination – men på to meget forskellige måder.

Den mere melodiske ’Wawa’ låner de hurtige, klubbede rytmer fra UK garage og skaber en festlig ørehænger, hvor det endnu engang er Gilli, der sørger for at forgylde beatet med et catchy omkvæd. ’B.O Bop’ er derimod en helt anden størrelse.

På den sang dyrker Pooyandeh den for tiden så hypede UK drill-lyd med et beat, der lyder som var det skræddersyet til genforeningen af B.O.C. Det crew startede jo med UK-inspireret musik på grimeklassikeren ’Fissehul’, så det er perfekt, de nu bliver genforenet på endnu et UK-nummer et årti senere.

Men hvad med Nicki Pooyandeh? Hvor går han hen næste gang? Det er svært at sige – hvis han fortsætter i det hæsblæsende tempo fra de seneste par år, opholder han sig næppe i UK-lyden længe, før han er videre til det næste.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af