Miley Cyrus har udviklet sig til verdens bedste karaokesanger, og den seneste tid har hun lagt internettet ned med en lang række fænomenale covers af alt fra Blondie til Britney Spears.
Nu er turen kommet til et par vaskeægte karaoke-klassikere, da popstjernen til weekendens NCAA Final Four basketballturnering kastede sig over selveste Queen.
Cyrus indledte sin optræden med stampende fællessang til ‘We Will Rock You’, inden hun smågenialt sang introen til Queens ‘Don’t Stop Me Now’ som optakt til sin egen ‘We Can’t Stop’ – get it?
Optrædenen bød også på ‘Wrecking Ball’ samt Cyrus’ udgave af Blondies klassiske ‘Heart of Glass’, som også er med på hendes 2020-album ‘Plastic Hearts’.