Efter lang tids anspændt ventetid har politikerne fældet dom over sommeren, og deres konklusion er klar: Det bliver umuligt at afholde de store festivaler.
Det betyder altså ingen Roskilde Festival, ingen NorthSide, ingen Tinderbox, ingen Heartland og – noget overraskende – heller ikke nogen SmukFest. En lang række festivaler har allerede nu aflyst deres 2021-udgaver og ser nu i stedet frem mod 2022.
Det er en ekstremt trist nyhed.
For andet år i træk kommer vi til at måtte undvære noget af det, der gør sommeren så speciel. Festivalerne er jo for mange en lige så vigtig del af sommermånederne som solskin og strand – det drejer sig om fællesskabsfølelse, hverdagsflugt og selvfølgelig livemusik i stride strømmen.
Som en slags traumebearbejdelse har vi samlet ti af de ting, vi kommer til at savne mest i (endnu) en sommer uden festivaler. Læs dem forneden, mens du får dig en gravøl.
1. Koncerten med det navn, du aldrig havde hørt om
Denne her er en klassiker, og den sker på magisk vis gang på gang, år efter år.
Selv hvis man minutiøst har tilrettelagt programmet for, hvilke koncerter, man har tænkt sig at se, ender man på et eller andet tidspunkt til en optræden med nogen, man ikke aner, hvem er. Og det er sjovt nok tit den koncert, man husker bedst.
2. Festivaløl
De smager altså bare bedre. Ked af at sige det.
3. At finde det hemmelige sted
Festivaler er gennemstrukturerede begivenheder, men på en eller anden måde kan man altid finde et sted, der føles som en hemmelighed.
Om det er Tinderbox’ skjulte indgang til EDM-borgen Magicbox i Odense Friluftsbad, når man følger en skjult skovsti til et nyt område på NorthSide, eller Roskildes utallige mærkelige afkroge – alle festivaler har dem. Det gælder bare om at finde derhen.
4. Når man ser det der ene navn, der peaker lige nu
I ny og næ er der en artist, der rammer en dansk festival på det helt rigtige tidspunkt. Når kunstneren føles som den person, alle kigger på.
Som Odd Future på Roskilde i 2011. Eller Billie Eilish på Tinderbox i 2019. Det er altid noget af det mest mindeværdige, når man ser en kunstner lige præcis der, hvor de bliver et fænomen.
Og apropos mindeværdige koncerter …
5. WTF-koncerten
Nogle koncerter er magiske, andre er mærkelige, og nogle er en kombination af de to ting. Som for eksempel Frank Oceans forsøg på at skabe en øvelokale-agtig intimsfære på en gigantisk festivalscene til NorthSide i 2017.
Den slags halvt mislykkede konceptkoncerter er aldrig perfekte og ofte decideret akavede. Men de er begivenheder, der brænder sig fast. Mon ikke alle, der så Ocean i 2017, for eksempel kan huske det tydeligt.
6. Når man bliver væk fra sine venner (og finder dem igen)
Det er ikke fedt at miste sine venner i en gigantisk menneskemasse til en koncert. Især ikke hvis ens telefon er gået ud. Men når man så finder dem igen: Det er en af de største glæder, man kan føle som menneske på jorden.
7. At komme væk fra det hele
»Vi går død, når vi bare sidder foran computeren«, fortalte Charlotte Lindvang, der er lektor på musikterapiuddannelsen på Aalborg Universitet, da vi spurgte hende om, hvad vi som mennesker går glip af, når festivalerne aflyses. Ud over de lunkne fadøl altså.
For festivalerne er også en eller flere dage, en uge måske, hvor man kan glemme hverdagen og al dens trummerum.
Det er en tid uden bekymringer. Det kunne man fandme godt bruge nu.
8. Den danske artist, der får sit store moment
Det er tit de internationale navne, der er festivalernes helt store trækplastre. Men nogle af de største øjeblikke opstår, når en dansk kunstner får lov til at krone sin karriere ved for at eksempel åbne Orange Scene.
Eller når en artist får en vaskeægte hjemmebanekoncert som Mø til Tinderbox i Odense eller L.O.C. på NorthSide i Aarhus. Det føles tit som om, det er lige så (hvis ikke mere) specielt for kunstneren som for publikum.
9. Fællessang
Okay, nu bliver det måske lige corny nok, men altså, hvem kunne ikke bruge en god gammeldags fællessang lige nu?
Fællesskab, sammenhold og alt det der. Indrøm det, du har også lyst.
10. Når festivalpladsen åbner
Er det ikke det øjeblik, man mest havde glædet sig til, når man forestillede sig festivaler? Tog- eller bilturen derhen. Spænding i køen. ENDELIG-følelsen når man får armbåndet på. Euforien, når man træder ind på pladsen.
Ja, det kommer jo så ikke til at ske i år. Men det bliver fedt i 2022.