Kim Kardashian er åbenbart blevet en Swiftie

Kim Kardashian er åbenbart blevet en Swiftie
Kim Kardashian. (Foto: Roy Rochlin/Getty Images)

Hvis der er én person, der har stået ved Kanye Wests side gennem hans mangeårige beef med Taylor Swift, må det næsten være ekskonen Kim Kardashian.

I hvert fald indtil nu.

I et nyt interview med podcasten ‘Honestly With Bari Weiss’ fortæller Kardashian, at hun faktisk er Swift-fan:

»Jeg kan faktisk virkelig godt lide mange af hendes sange. De er super cute og fængende«, siger hun blandt andet.

Det er noget af et kursskifte for Kardashian, som blandt andet lækkede en redigeret version af Kanyes samtale med Swift i anledningen af sangen ‘Famous’, der kaldte Swift »that bitch«.

En samtale, der siden viste sig at være manipuleret, da Swift faktisk ikke havde givet sin velsignelse til sangen, som West og Kardashian ellers påstod.

Man kunne fristes til at tro, at Kardashians nyfundne roser for Swifts musik er et forsøg på at distancere sig fra Kanye, som i de sidste par uger har forsøgt at vinde sin ekskone tilbage.

Men faktisk havde hun også masser af ros til sin tidligere livspartner: Kardashian afslørede blandt andet, at ‘Yeezus‘ er hendes yndlingsalbum af Kanye West med ‘My Beautiful Dark Twisted Fantasy‘ som runner-up.

Her skulle der være en Spotify-player, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af