Roskilde Festival: Her er vores favoritter i ugens store musikpakke

Roskilde Festival har annonceret det endelige program og årets tidsplan. I alt er 68 nye musiknavne kommet på den nu gigantiske plakat. Her er vores favoritter i dagens pakke.
Roskilde Festival: Her er vores favoritter i ugens store musikpakke
Baby Keem. (Foto: Kevin Mazur/Getty Images)
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

1. Baby Keem

»Hva, når de ikke kan få Kendrick Lamar, så booker de bare hans fætter?«, fristes man lidt kækt til at spørge. Men Baby Keem viste med sidste års album ‘The Melodic Blue’, at han er en rigtig eklektisk rapper, der både har meget på hjerte og sine helt egne skæve måder at formidle sine tanker på.

Han har nogle idiosynkratiske, skingre knæk i stemmen og en tendens til at sætte lige så meget karakter i leveringen af sine konsonanter, som de fleste rappere sætter i vokalen. Dertil formulerer han sig som ingen anden rapper – hvem kan glemme linjer som »Put my soul in these condoms«?

Så han kommer afgjort til at være underholdende – men gennem tracks som ‘Scapegoats’ og ‘Scars’ har han vist, at han også mestrer den mere alvorlige hiphop. Så det er en mangefacetteret performer, Roskilde her har booket.

Så kommer fætter Kendrick bare næste år, ikke?

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

2. CMAT

CMAT er kort for Ciara Mary Alice Thompson, og hun er en spirende countrypop-sanger fra Irland. Sidste måned albumdebuterede hun med ‘If My Wife New I’d Be Dead’, der er en samling dybt iørefaldende indiepopsange iklædt rige, fyldige countryarrangementer.

Hvis du er fan af eksempelvis First Aid Kit eller Roskilde-aktuelle sangere som Yola og Kacey Musgraves, skylder du virkelig dig selv at få lyttet til CMAT’s debutalbum, der har en ny velklingende sonisk detalje klar nærmest hver takt – samtidig med at stemningen formår at forblive rustik og øm. Og så er der typisk rigtig god humor og selvindsigt til stede i hendes lyrik.

Med sig har CMAT typisk et stort, velspillende backingband, der lader hendes musik få lige så meget liv i en livekontekst.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

3. L’Rain

L’Rains psykedeliske neosoul skabte sidste år ringe i vandet med det pragtfulde album ‘Fatigue’. Det er et værk, hvor hypnotiserende lydcollager, abstrakte soniske tapeter og æteriske eksperimentalproduktioner står side om side med insisterende vokalmelodier og iørefaldende, jazzede akkorder.

Det kan på afstand virke intimiderende og en kende kaotisk, men L’Rain er ganske villig til at tage lytteren i hånden, hvis de først giver hende lov.

Albummet er så aparte og overjordisk, at det nærmest er svært at forestille sig det forvandlet til livemusik. Men bevæbnet med nok pedaler, loop-maskiner, tryllebindende synths og L’Rains pragtfulde stemme, er det også let at forestille sig, at man stemningsmæssigt kan blive transporteret langt væk under hendes koncert.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

4. Shygirl

I slutningen af 2020 udgav Shygirl ep’en ‘Alias’. Dengang var vi alle i lockdown, men tonerne af Shygirl fik det til at føles som at være på klub igen. Det var forfriskende.

Nu, hvor vi endelig kan gå ud og danse sammen igen, er Shygirls klubbede toner mere aktuelle end nogensinde. Og hun er klar til at starte en af de helt store klubfester på årets omgang af Roskilde Festival. Hun lader op til debutalbummet ‘Nymph’ (ude senere i år), og efter alt at dømme går hun en mere melodisk vej end på ‘Alias’, der befandt sig i krydsfeltet mellem UK bass og eksperimentalhiphop.

Det meste af Shygirls musik er produceret med kollegaen Sega Bodega – vi krydser fingre for, at han også tager med til Dyrskuepladsen, men Shygirl er utvivlsomt en stærk nok performer til at kunne stå alene.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

5. They Hate Change

Tænksom hiphop over unikke, genre-twistende beats, der forener klassisk boom bap med genrer som drum’n’bass, footwork, grime, krautrock emo og postpunk? Det i sig selv er jo nok til at gøre They Hate Change til en af denne pakkes mest interessante navne.

Tilsæt de to medlemmers evner som rappere, og så har vi decideret at gøre med et nyt powerhouse på hiphopscenen. De hedder Dre og Vonne, og når de ikke er i producerstolen, har de ordforråd, der siger spar to, når de vender emner som mentaliteten bag at flashe penge (‘Blatant Localism’) og Vonnes kønsidentitet (‘Some Days I Hate My Voice’). Men de kan også lave umiddelbare bangers som ‘Stunt Cams’, der nok skal sætte ild til taget.

They Hate Change udgiver albummet ‘Finally, New’ her på fredag, og det vil sandsynligvis især være musikken derfra, der definerer deres Roskilde-koncert.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

6. Uniiqu3

Uniiqu3 kaldes for Dronningen af Jersey Club. Hvis du kan lide den genres bouncy lyd og choppede samples, kan du takke Uniiqu3, for gennem det forgangne årti er der næppe nogen, der har gjort nær så meget som hende for at skubbe den stil ud mod internationale horisonter.

Nu, hvor Jersey Club har indtaget både TikTok og mangt et dj-set verden over, er det på tide at få en af genrens største stjerner til Roskilde Festival. Ud over at dj’e og producere synger og rapper Uniiqu3 også – blandt andet på 2021-ep’en ‘Heartbeats’.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Bonus: Masser af guf i vækstlaget

Blandt de 68 nye navne hører 26 af dem hjemme i vækstlagsprogrammet. Vores liste ville blive meget lang, hvis vi gav et separat punkt til alle vores vækstlagsfavoritter, men lad os da alligevel fremhæve et par stykker.

Kan du lide velpoleret, men også personlig popmusik, bliver du nødt til at kigge forbi Bathsheba. Fans af en mere underspillet, DIY-tilgang til genren bliver nødt til at kigge forbi Mina Okabe. Og hvis du vil have nogle charmerende 80’er-synths, bør iB101 være en topprioritet.

De stærke, poppede melodier er der også nok af hos poprock-supergruppen Senso. Men hvis man foretrækker sine melodier i indie-barokpop-klæder, så kan vi ikke anbefale Eee Gee nok, især ikke efter hendes majestætiske optræden på Spot Festival.

Og nu hvor vi er ved fede Spot-oplevelser: Der var store smil, godt drillesygt humør og nærmest konstant fart over feltet, da de selverklærede shitpunks i Joe and the Shitboys lukkede festivalen på Radar. På Spot fik vi også fornemme optrædener fra soulsangeren Jeuru og hiphopstjerneskuddet Lamin, som vi ser frem til at se indtage Countdown-scenen.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af