Post Malone deler sin voldsomme rekord for flest cigaretter, han har røget på én dag

Post Malone deler sin voldsomme rekord for flest cigaretter, han har røget på én dag
Post Malone. (Foto: PR)

Post Malone har et særdeles svagt punkt for cigaretter.

Det stod klart, da musikeren gæstede podcasten ‘Full Send’, hvor samtalen faldt på hans daglige forbrug af cigaretter, som viste sig at være usædvanligt højt.

»På en virkelig elendig dag – der er en hårfin grænse mellem en elendig dag og en god dag – er det omkring 40 til 45 cigaretter. Når jeg spørger Ben om min anden pakke, tænker jeg: ‘Okay dude, slap af’. Men når jeg åbner den tredje pakke, tænker jeg: ‘Jeg er en sølle lort og jeg er nødt til at gå i seng’«.

Adspurgt om sin rekord for flest cigaretter røget på én dag, fortæller Post Malone, at tallet er noget højere end hans daglige forbrug:

»Den ligger nok på omkring 80. Jeg plejede at ryge i min seng, men det gør jeg ikke længere. Nu har jeg en særlig zone, hvor min computer er og mine ‘Magic: The Gathering’-ting. Så nu går jeg bare derned og kæderyger cigaretter, bygger deck og dør i ‘Apex Legends’«.

Og er han så bekymret for, hvordan alle de cigaretter påvirker hans helbred? Ikke specielt.

»Det har helt klart smadret min stemme. Men altså Johnny Cash røg hele sit liv og han lød cool, du ved«.

Post Malone har netop udgivet sit fjerde album ‘Twelve Carat Toothache’, som vores anmelder gav fire stjerner. Til sommer kan han opleves live på Orange Scene ved Roskilde Festival.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af