10. Wet Leg ‘Ur Mum’
»When I think about what you’ve become / I feel sorry for your mum«.
Ouch! Kan man andet end at elske Wet Leg?
9. Two Shell ‘Home’
Årets mest uventede sample: Chipmunk-Chinah tilsat galopperende breakbeats og boblende effekter.
8. Phoebe Bridgers ‘Sidelines’
Phoebe Bridgers’ status er den seneste tid eleveret til uanede højder. Alle elsker hende. Og med god grund. Selv en afstikker-single lavet til tv-serien ‘Conversations With Friends’ rammer lige i solar plexus.
7. Muna ‘Anything But Me’
Hos Muna er der ikke så mange dikkedarer. De er ganske enkelt uimodståelige, når de skruer op for alle virkemidlerne på en noget nær perfekt popsang som ‘Anything But Me’.
Og så er vi altså nødt til lige at citere de geniale indledende linjer:
»You’re gonna say that I’m on a high horse / I think that my horse is regular-sized / did you ever think, maybe, you’re on a pony / going in circles on a carousel ride?«.
6. Drake ‘Sticky’
Højdepunktet på Drakes ujævne housealbum ‘Honestly, Nevermind’ er sangen, hvor han slipper et buldrende Jersey club-beat løs og for én gangs skyld bare rapper igennem.
5. Stromae ‘L’enfer’
Helvede. Det er dét, titlen refererer til. En dybt rørende, men også voldsom sang, der uden omsvøb beskriver den tilstand, Stromae har befundet sig i gennem sit årelange fravær fra musikscenen.
4. Fontaines D.C. ‘Jackie Down the Line’
Få nyere rockbands gør det bedre end Fontaines D.C., der med ‘Jackie Down the Line’ skruer dyster misantropi og liflig janglepop sammen til noget helt igennem besættende.
3. Yung Lean feat. FKA Twigs ‘Bliss’
To af tidens mest uforudsigelige avantgardister inden for henholdsvis hiphop og r’n’b’ mødes, og sød musik opstår. Bogstavelig talt.
Det her er ikke sådan et kunstigt rapper/sanger-samarbejde, men mere en skramlet popsang over et sample af det russiske 80’er-rockband Alyans, der både lyder som en lydkollage og en decideret duet.
Yung Leans vokal er visse steder klippet ind og ud af sangen, som var den et sample, mens FKA Twigs gisper henover hans stemme. I det hele taget sprudler sangen af overskud og livsglæde.
»Meet me at the hotel«, gentager den uventede duo – vi er allerede på vej.
2. Kendrick Lamar ‘The Heart Part 5’
Kendrick Lamar har udgivet et af halvårets bedste album, men den her sang var faktisk ikke engang med på ‘Mr. Morale & The Big Steppers’.
‘The Heart Part 5’ er i stedet et mikrokosmos af ovennævnte udgivelse. En komprimeret kortfilmsversion af megaværket, hvor Kendrick varslede mange af albummets ideer.
‘The Heart Part 5’ er en undersøgelse af kulturen. Både vores store mainstreamkultur, men også hiphop- og bandekultur – og hvordan alle de størrelser spiller sammen. Den forsøger at binde trådene sammen og vise, hvordan det her komplicerede kulturspind fanger individerne, der lever i det.
Det er en kompleks sang (med en konceptuel musikvideo!), der kræver meget af lytteren. Men det er også en sang, der gør sin egen kompleksitet til en kunstform. Et kompromisløst hiphopværk, der insisterer på at stille de svære spørgsmål.
1. Rosalía ‘Hentai’
Rosalía har ikke kun skabt halvårets bedste sang, hun har også givet den perfekte beskrivelse af, hvordan den lyder.
»En Disney-ballade om sex«, har hun nemlig kaldt ‘Hentai’, og det er netop det, sangen er. En sukkersød, smuk ballade. Med tekster, der på meget eksplicit vis handler om sex.
At sangen ikke bare er en sædvanlig, uskyldig ballade, understreges også af produktionen, hvor de bløde toner stedvis afbrydes af stødende trommemaskine-salver. Det hele er ikke bare nuttet. Der er også en voldsom understrøm af begær.
Teksten har, som så ofte hos den spanske kunstner, et glimt i øjet – bare sangtitlen er både en provokation og en perfekt indkapsling af sangens blanding af cartoon og sex.
Men i kernen er ‘Hentai’ også bare en forbløffende åben sang. Den handler om, at en Disneyfilm-forelskelse også har en seksuel side. Og at det er en dejlig ting. Det er en sang, der nyder sig selv. Kærlighed er jo ikke kun Disney. Det er også hentai.