Efter stadionbesøg: Det ser ud til, at Olivia Rodrigo er blevet fan af Premier League-klubben Chelsea

Efter stadionbesøg: Det ser ud til, at Olivia Rodrigo er blevet fan af Premier League-klubben Chelsea
Olivia Rodrigo. (Foto: PR)

Tidligere denne måned kunne vi fortælle, at Jay-Z overvejede at købe fodboldklubben Tottenham Hotspur. Men rapperen er ikke den eneste amerikanske musikstjerne med en nyfunden interesse for sportsgrenen, som i de egne går under navnet soccer.

For senest har Olivia Rodrigo hygget sig på stadion til en af søndagens Premier League-kampe. Det er dog ikke Tottenham, hun har besøgt, men en rivaliserende London-klub: Chelsea.

På Premier League-klubbens Instagram Story dukkede Olivia Rodrigo pludselig op, og fortalte glad, at dette var hendes første fodboldkamp.

Hun fik også taget fotos med spilleren Ben Chilwell, samt udleveret en trøje med sit navn på.

Klubben fejrer stolt sin nye kendis-tilhænger på Twitter: »Ny Chelsea-fan unlocked«, står der her.

Efter lidt af en pause fra musikken er Olivia Rodrigo i øvrigt også aktuel med nye sangudgivelser disse dage.

Tidligere på sommeren udgav hun ‘Vampire’, sin første single siden 2021-albummet ‘Sour’, og i fredags landede andensinglen ‘Bad Idea Right?’.

Rodrigos albumtoer ‘Guts’ lander 8. september.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af