Lyt til Soundvenue Streamer: ’Enten/Eller’ er dit nye danske seriefix + ’Når støvet har lagt sig’

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Du kan lytte til og abonnere på SOUNDVENUE STREAMER via Spotify og iTunes eller din foretrukne podcast-app.

Der er uofficielt dansk tema i podcasten i denne uge, hvor Soundvenues filmredaktør Jacob Ludvigsen og filmskribent Lise Ulrich dykker ned i Xee-serien ’Enten/Eller’ og DR’s søndagssatsning ’Når støvet falder’.

To titler, der sjovt nok begge berører dansk politik på hver sin vis, men som til gengæld meget langt fra er lige sjove at give sig hen til på sofaen…

I ’Enten/Eller’ forelsker socialistiske Maja (Emilie Kruse) og kapitalistiske William (Nikolaj Dencker Schmidt) sig i hinanden efter en hed nat i byen, men grøften mellem deres politiske ståsteder er svær at forcere – ikke mindst når deres komisk fløjopdelte venner også ivrigt giver deres besyv med fra sidelinjen.

Så er der straks mere mørke boller på suppen i ’Når støvet har lagt sig’, der følger i ’Fred til lands’ tonalt alvorstunge fodspor med en historie om dagene op til et terrorangreb i København. Jacob Lohmann, Karen-Lise Mynster og det upcoming talent Katinka Lærke Petersen pryder den lange rolleliste, men noget ved serien skurrer i ører og øjne for vores to podcastværter.

Er DR ved at falde af på den, eller har ’Når støvet har lagt sig’ en vigtig pointe bag det dystre ydre? Og hvorfor gider Jacob ikke se flere serier om unge navlepillende danske piger i badekar?

Få svarene på en skarp halv time i Soundvenue Streamer, der hver uge går i dybden med de mest interessante streamingtitler lige nu.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af