Shop med omtanke

Har corona ændret vores forbrugsvaner?

Håndsprit, webcams og sexlegetøj. Sådan har danskernes køb ændret sig under corona.
Har corona ændret vores forbrugsvaner?
Lukningen af de fysiske forretninger har accellereret det digitale forbrug, siger forbrugerekspert.

De seneste uger har det været som at vade gennem et kvægmarked på steroider, når jeg har scrollet gennem mit feed på de sociale medier.

Insta-fluencere flasher rabatkoder til alt fra deres »yndlings«-brands til take-away-steder. Facebook er som altid fuldt opdateret på alle mine hemmelige ønsker. Og når jeg vågner om morgenen, ligger den første håndfuld »medlemstreats«, »25 % off ALL dresses« og »barely there«-plaider allerede klar i min indbakke – altsammen til så lave priser, at man bliver lige dele fristet og forarget.

Selv om dagene, indrømmet, efterhånden smelter sammen i én stor kalenderklump, hvor weekend bliver til hverdag, og man lige skal tænke en ekstra gang over, om det er april, maj, onsdag eller fredag. Ja, så ved vi jo et eller andet sted godt, at det ikke ligefrem er tilbudssæson, men at virksomhederne i øjeblikket desperat pløjer sig gennem krisen (og massive lagerbunker af snart uddøde sæsonkollektioner) ved at lefle for undtagelsestilstanden i os. Spørgsmålet er bare, om det virker? Eller om corona har formået at ændre vores forbrugsvaner?

»Der er ingen tvivl om, at vores forbrug er påvirket af krisen«, siger forbrugerekspert Tamira Snell, der er associeret partner ved Instituttet for Fremtidsforskning og Insights Lead i Nordic Health Lab.

»Når det gælder vores forbrug, er vi enormt relationelle og ‘situerede’«, siger hun. »Vi køber tøj for os selv og vores egen selvfortælling af, hvem vi er, men også i forhold til hvor vi hører til – vores sociale fællesskaber. Og da den kontakt har været begrænset den seneste tid, så har behovet muligvis ikke været lige så stort«, siger hun.

Oli Scarff/Getty Images)

Black Friday på repeat

Vores ændrede forbrugsmønstre skyldes ikke mindst, at de fysiske butikker har været lukket. Corona har på mange måder accellereret overgangen fra fysisk til online handel. Noget, vi først har set starten på, siger Tamira Snell.

»Corona har tydeliggjort, hvordan kløften mellem de fysiske butikker og online forbrug er blevet større, da vi jo under lockdown kun har kunnet købe eksempelvis tøj på nettet. Og jeg kan forestille mig, at der er mange detailvirksomheder, der fremadrettet skal redefinere deres salgsstrategi med et yderligere fokus på det online marked«, siger hun.

I en undersøgelse fra YouGov svarer 25 procent af de adspurgte, at de under corona har skåret ned på deres personlige forbrug i fysiske butikker – knapt hver fjerde har købt mindre tøj, end de plejer.

Og i en tid hvor konsekvenserne af årtiers kollektiv købemani og overproduktion står særligt tydeligt frem, er det formentlig ikke noget, der fremprovokerer tårer i øjenkrogen på så mange.

Måske har vi i endelig indset, hvor lidt vi i virkeligheden behøver? At der måske slet ikke er så megen værdi i alt det, der normalt ryger over disken på vej hjem fra studie eller arbejde? Måske har corona ligefrem tvunget fast fashion-industrien i knæ?

… kunne man håbe.

For selv om det fysiske forbrug måske nok er stilnet af, mens skodderne har været nede i shoppingcentre og butikker landet over, har netbutikkerne faret rundt i en Black Friday tidssløjfe.

Det fortæller de hos Pricerunner, der – modsat de fleste fysiske virksomheder i øjeblikket – faktisk har formået at kapitalisere på karantænen. Tjenesten har dagligt 10 millioner besøgende i de fire lande, den opererer i. Og i nedlukningsperioden har deres trafik været 105 procent højere end samme periode sidste år.

De seneste uger har danskerne haft et Mr. Humberfloob-forbrug af håndsprit.

Fra kattemad til kuglegrill

Men hvad er det så, vi bruger vores penge på?

Tophittet har ikke overraskende været håndsprit, der fra starten af marts til 30. april raketvækstede med 3322 procent på Pricerunner. Men derudover giver søgningshistorikken et meget godt billede af karantænens forbrugsudvikling.

Det, der startede med en manisk søgning på masker, sprit og kattemad (?), er langsomt blevet til et behov for håndvægte til hjemme-fitten, udstyr til havearbejde og surdejsbagning. I de mindre produktkategorier boner det helt ud på puslespil, webcams og sexlegetøj, der næsten er steget lige så meget som håndspritten.

Styret af megatrends

Men en ting er, hvad vi gør i krisetider. Noget andet er vel, hvad vi tager med os ud på den anden side?, spørger jeg Tamira Snell. Altså, vil vores forbrug overhovedet se anderledes ud i fremtiden?

»Coronapandemien vil – som vi har set ved andre kriser – påvirke vores forbrugsmønstre fremadrettet. Der er en stigning i arbejdsløsheden både herhjemme og globalt – og når vi ser farer, sparer vi. Kina har registreret minusvækst for første gang i 50 år, ligesom flyindustrien er hårdt ramt. Og det er endnu uvist, hvor mange og hvilke virksomheder der vil overleve«, siger hun og fortsætter:

»Det er de store megatrends, der er med til at drive forandringer i vores adfærd – hvordan vi tænker, lever, bor og forbruger«, siger Tamira Snell. Det gælder såvel hensyn til den økonomiske vækst som fokus på sundhed og bæredygtighed.

Og måske har den seneste tid i virkeligheden vist os – ikke bare hvor lidt, vi reelt set har behov for, men hvor hurtigt vi er i stand til at omstille os.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af