‘Figment’ er kreativ, rørende historiefortælling i slægt med ‘Mumitroldene’
Den kunst, der er endt med at betyde allermest for mig, har været den, der har overrasket mig. Følelsen af at finde en lille, uventet ædelsten. et sted man ikke regnede med at finde, at blive suget ind og spyttet ud igen på den anden side en lille smule ændret.
Sådan et stykke kunst er danske ’Figment’, der netop er udkommet.
Det aalborgensiske spilstudie Bedtime Digital Games har eksisteret siden 2011, skabt af et par studerende, mest af alt fordi de ikke kunne lade være, føles det som. De har udgivet et par spil, men deres nyeste, ’Figment’, føles klart som deres foreløbige magnum opus, deres svendestykke.
Mumi’sk magi
Som spiller introduceres man for et slående tegnet univers. Allerede fra man ser start-menuen første gang og temasangens skrøbelige glockenspiel-toner rammer øregangen, føler man, at man står over for noget helt særligt.
Det er let at tænke ’Figment’s tegnede og eventyrlige univers som barnligt, men som man dykker ned i eventyret, indser man, at det i langt højere grad er i familie med Mumitroldenes eller Astrid Lindgrens mystiske eventyr: Lige så meget skabt for at minde voksne mennesker om at verden er indhyllet i magi, som for at ’lære’ børn noget som helst.
Ind i skallen
I rollen som den pensionerede eventyrer Dusty finder man sig selv siddende i en gyngestol med et fast greb om en scrapbog fyldt med billeder af fortidens glorværdigheder. Fuglen Piper dukker op og bønfalder den desillusionerede Dusty om hjælp – der er noget helt galt med The Mind, som spillets univers, ikke tilfældigt, er navngivet.
Dusty er imidlertid mest optaget af at skaffe sig noget is til sin drink, men da et øretæveindbydende nihilist-mareridt dukker op (»Nothing matters in the end, my friend«) og hugger den ramponerede krigers fotoalbum, må han modvilligt finde sit gamle træsværd og drage af sted på eventyr. Et eventyr der sådan helt bogstavelig talt foregår inde i hovedet på et voksent menneske med en række anseelige, psykiske problemer, og skal fikses ved at tæve mareridt og traumer.
’Figment’s styring og gameplay minder mest om Supergiant Games’ indiemesterværk Bastion – set isometrisk styrer man Dustys bevægelser med WASD og deler tørre tæsk ud til opkastrotter og drømmeedderkopper med museklik.
En verden af musik
Men ’Figment’ er langt hen ad vejen også et adventurespil med gåder og puzzles, der skal løses, før man kan fortsætte videre i det ekstremt dragende og meget smukt tegnede spilunivers.
Samtidig er spillet udstyret med et helt fantastisk soundtrack, der, lidt specielt for spilmediet, er inkorporeret i spillet på en måde, der bedst kan sammenlignes med musicalgenren. Skurkene synger i bedste Disney-stil skurkagtige sange om, hvordan »Dirt and filth will soon prevail, your screams of pain will be to no avail«, mens Dusty, ikke synderligt imponeret, udholder deres musikalske akrobatik for til sidst at smide dem på porten med et par velplacerede sværdslag.
Idéen om at kombinere et spil og en musical havde ærlig talt været dybt forrykt og var nok faldet til jorden, hvis ikke det lige præcis var tilfældet, at Bedtimes lyd- og musikperson er den enormt talentfulde Stój Snak alias Niels Højgaard Sørensen.
Sørensen har formået at skabe en fantastisk samling sange – særligt temasangen ‘Coming Back to the Surface’ rammer perfekt en poptimistisk nordisk stil, der fbringer tankerne hen mod islandske Of Monsters and Men, mens overskurkens Metallica-banger er leveret med tilpas meget ironi, til at man smiler over hele hovedet.
En hjerne af ordspil
I det hele taget er hele ’Figment’s hjerneunivers fyldt med musik – hele den venstre hjernehalvdel er meget passende et udskejet krealevel man skal igennem med ukuleletræer, der spiller højere, når man bevæger sig tæt på og fuglereder med trompeter, der lidt skuffet klapper i, når man hugger deres batterier for at bruge dem i andre puzzles. Lydene i almindelighed er også fremragende, og stemmeskuespillet er lige på kanten mellem naivt eventyrligt og alvorligt voksent. En balance, spillet bærer til guldmedalje i det hele taget.
Der er masser af detaljer at opdage i ’Figment’, når man går på opdagelse, og skrivestilen og universet hænger fantastisk sammen – særligt var jeg enormt begejstret for de spredte huse rundt omkring i The Mind, der giver forskellige muntre svar på tiltale, når man banker på: »Ooooh, there’s a BRAINstorm coming, I feel it in me bones!«. I det hele taget er ’Figment’ ikke blegt for at slå til, når et mere eller mindre dårligt ordspil byder sig til – og for mit vedkommende var det umuligt ikke at blive revet med og føle mig enormt godt underholdt undervejs.
De forskellige dele af The Mind er helt tydeligt udtænkt med en enorm skaberglæde, og selvom billedet på en traumatiseret bevidsthed er noget groft forsimplet, slår man det hen – for pointen er god, påfundene er sjove og det vigtigste er vel nu engang, at det er sjovt.
Historiefortælling på højt plan
Puzzle-opgaverne, man får, er ikke umulige – men absolut heller ikke simple, og de er underholdende uden at være frustrerende. Samtidig er The Minds indbyggere sjovt tænkte og meget distinkte i deres personligheder, og særligt Dusty og hans følgesvend Pipers indbyrdes forhold er dragende og varmt at følge udviklingen i. ’Figment’ har slet og ret en underholdende og indbydende historie og et spændende univers at udforske.
Det sagt er kampsystemet en lille smule langsomt og kantet. Det føles som om, at Dusty ikke svinger sit sværd lige så hurtigt, som han plejer, men jeg følte mig alligevel begrænset af et ikke helt optimalt system, hvad var en lidt ærgerlig oplevelse i et ellers enormt veldesignet spil.
Men den detalje blegner, for jeg var underholdt undervejs i ’Figment’s univers – og jeg var rørt hen imod historiens slutning. Her skal detaljerne ikke afsløres, men ’Figment’ taler om tab, frygt og usikkerhed med en dygtighed og en finfølelse, der igen minder mig om de skandinaviske mestre, jeg nævnte i starten af anmeldelsen: Astrid Lindgren og Tove Jansson og måske endda et lille glimt af Søren Kierkegaards tusindfavne-spring.
Endelig dom
Det hele var omme før jeg indså, at jeg var gået i gang. Så underholdt var jeg, og så snart jeg var færdig med ’Figment’ stormede jeg ud og anbefalede det til alt og alle, for det hører til sjældenhederne at spil er smukke at se på, har så stærke soundtracks og har rørende pointer om livet til både børn og voksne. ‘Figment’ var omvendt en lille smule for kort – det tog mig to afteners koncentreret spilletid at gennemføre.
Det er et privilegium at leve i et land, der skaber spil som både ’Limbo’, ’Hitman’, ’Echo’ og ’Figment’, og det tegner ekstremt lyst for den danske spilfremtid – både ’Echo’ og ’Figment’ har været støttet af den danske ‘Spilordningen’, et statsligt initiativ for at fremme spiludviklingen her i landet, og der er kun grund til at se frem til flere store oplevelser.
Og køb så ’Figment’. Det vil du ikke fortryde.
Godt
+ Rørende, underholdende og varm historiefortælling
+ Veltænkt og -designet univers og soundtrack
+ Naivt uden at være for sjov, alvorligt uden at være for trist
Skidt
– Lidt kluntet kampsystem
– Lidt kort
– Ikke den store genspilsværdi