Den danske stjernearkitekt Bjarke Ingels optrådte i ‘Game of Thrones’ – men ingen opdagede ham

Den danske stjernearkitekt Bjarke Ingels optrådte i ‘Game of Thrones’ – men ingen opdagede ham
Bjarke Ingels.
Foto: Getty Images

Den danske Westeros-delegation i ‘Game of Thrones’ kan i 11. time føje et nyt navn til sin Hall of Fame. Om end i en bittelille blink and you’ll miss it-birolle.

Ingen ringere end stjernearkitekten Bjarke Ingels medvirkede således i et splitsekund i denne uges actionholdige femte afsnit, som de gode folk på Euroman har finkæmmet for at finde danskeren i kaosset. Og den skulle være god nok – herunder ses Ingels løbe for livet imod Arya Stark:

For to dage siden delte Ingels selv et billede på Instagram med teksten »Kicking it in Kings Landing«, hvori han og landsmanden Nikolaj Coster-Waldau får en velfortjent dram ovenpå stabadserne. Og i kommentarfeltet bekræftede arkitekten sin gæsteoptræden:

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Kicking it in Kings Landing

Et opslag delt af Bjarke ingels (@bjarkeingels) den

Tilbage i sjette sæson var det Frank Hvam, der højest overraskende crashede GOT, og nu Bjarke Ingels. Smider serien over alle serier et sidste dansker-es i hatten i finaleafsnittet på mandag? Alt kan – tilsyneladende! – ske.

Læs også: Vores største håb for ‘Game of Thrones’-finalen

Sponsoreret indhold
Til alle, der arbejder hårdt, længe og overalt
… eller som bare gerne vil have en tynd, let, kraftfuld og hamrende elegant computer. Læs mere om ASUS ZenBook S13 her.
ASUS