I marts 1967 træder Charles Milles Manson ind i en ny periode af sit liv. Selvom han kun er 32 år gammel, har han tilbragt over halvdelen af sit liv i fængsel eller på institutioner. Med utallige væbnede røverier, voldtægter og biltyverier i bagagen har Manson en blakket fortid.
Men nu skal det være anderledes. Manson har altid kunnet spille guitar, men bag tremmer jammede han med bankrøvere som Alvin ’Creepy’ Karis og fik sågar en kontakt til en musikproducer ved Universal Studios. I fængslet lyttede han til Beatles og fandt sin musikalske inspiration. Nu, i marts 1967, vil han være en del af hippiekulturen, summer of love og leve som singer-songwriter med kurs mod stjernerne.
Manson vil være kendt, og Hollywood er midlet. I starten lever han af at tigge, og til tider babysitter han for skuespilleren Al Lewis, som de fleste dengang kendte som den dracula-lignende figur Grandpa i tv-serien ’The Munsters’. Manson mødtes også med filmproduceren Gary Stromberg, der ville lave en film om en moderne Jesus og fandt Manson inspirerende. De er blot nogle af de kendte, Manson kommer til at møde i Californien.
Familien fødes
Den halvskøre, uhyggeligt udseende Manson havde måske aldrig fået en fod inden for i L.A., hvis han ikke var ankommet i en brydningstid. Her i slut-60’erne gør ungdommen oprør mod Vietnam, normerne og de ledere, der styrer landet til egen fordel. På trods af deres højlydte demonstrationer mangler de forankring i popkulturen. Og landets talentagenter er derfor på udkig efter den nye generations stemmer.
For en særlig gruppe mennesker bliver Charles Manson den vigtigste stemme overhovedet. Manson bliver kæreste med den 23-årige Mary Brunner, hans første følger, og flytter hurtigt ind i hendes lejlighed. I søgen efter mere indflydelse etablerer han sig selv som guru i San Fransiscos Haight-Ashbury-distrikt, hippiernes hovedkvarter. Her sidder han i parken ved Golden Gate Bridge og spiller guitar. Den frisindede, trippede og selverklærede Jesus-figur lokker mange tilhørere i sommeren 1967.
Særligt får han opmærksomhed fra unge kvinder, der mærket af en barsk fortid søger omsorg i en faderfigur. Som 19-årige Susan Atkins, der kom fra et alkoholikerhjem og det meste af sin ungdom var blevet rykket fra sted til sted. Og 20-årige Patricia Krenwinkel, der aldrig havde hørt, at hun var smuk, før Charles Manson sagde det.
Inden sommeren er ovre, har Manson taget sig selv, Mary, Patricia, Susan og seks-syv andre loyale følgere med på en roadtrip gennem USA. I en nyindrettet skolebus bugner det med erotisk frihed og euforiserende stoffer. Det er alt det, den sorgløse hippietid lovede for rodløse sjæle som Atkins og Krenwinkel, og den genfødte Messias tog sig af dem. Manson Family var født, og nu ville de slå sig ned i L.A.
En Beach Boy baner vejen
Krenwinkel bliver ifølge flere kilder Mansons vej ind i Hollywoods højere lag. Ved et rent tilfælde samlede trommeslager og stifter af The Beach Boys Dennis Wilson Krenwinkel og et andet Family-medlem op, da de tomler i L.A. i foråret 1968. Wilson lader dem blive et par timer i sit hus på Sunset Boulevard, mens han er i studiet, og de to piger ringer straks efter deres leder.
Da Wilson kommer tilbage i de tidlige morgentimer, står en fremmed mand i hans indkørsel. Han forsikrer Wilson om, at han intet ondt vil, og Wilson går sammen med Charles Manson ind i sit hus, hvor 12 Family-medlemmer allerede har slået sig ned.
Snart knyttes der et bånd mellem Wilson og Manson. Mens Mansons snes af følgere huserer på Sunset Boulevard og servicerer husets herrer, deler de to deres musikalske passion. Wilson betaler sågar leje for et studie, så Manson kan indspille sine egne sange. I 1968 indspiller Beach Boys faktisk en af Mansons sange, ’Cease To Exist’, som de dog omdøber ’Never Learn Not To Love’. Sangen bliver en b-side til en single-udgivelse, men Manson bliver ikke krediteret. Da Manson senere finder ud af det, truer han efter sigende Wilsons børn på livet.
Venskabet med Wilson er Mansons fod indenfor. Pludselig navigerer Manson Family rundt i skørterne af Los Angeles’ inderkreds, alt imens Manson forsøger at få et større publikum. Han bliver anerkendt for sin musik – Neil Young synes, at Manson er et geni til improvisation. Og færten efter berømmelse bliver stærkere, da Wilson i 1968 introducerer ham for den indflydelsesrige musikproducer Terry Melcher, der ikke bare er den eneste søn af skuespillerinden Doris Day, men produceren bag den californiske lyd.
Melcher viser interesse i at indspille Mansons musik, og agenten Gregg Jakobson vil sågar lave en dokumentar om The Manson Family. Efter Wilson introducerede Melcher for hinanden Manson til sin fest, kører han Melcher hjem med Manson på bagsædet. Wilson sætter Melcher af på hans hjemmeadresse: 10050 Cielo Drive.
Dommedag er nær
Samme år som Manson møder Melcher, rykker han og familien til Spahn Ranch i Los Angeles County for at bosætte sig. Dennis Wilsons manager får smidt den bekostelige og hensynsløse Manson Family ud af villaen, og Wilson og Mansons venskab ebber så småt ud.
Nu etablerer The Manson Family en kommune på den gamle filmranch, der havde været med i western-film og tv-serier. På ranchen bor Manson sammen med den voksende familie og disciplen Charles ’Tex’ Watson, som han har mødt kort tid forinden. Tex bliver på mange måder den spirituelle leders højre hånd og en instrumental spiller i de begivenheder, der kommer til at gøre familien berygtede.
Tex Watson er efter sigende sammen med Manson, da han i slutningen af 1968 for første gang hører The Beatles’ dobbeltalbum af samme navn, også kendt som ’The White Album’. Manson bliver dybt inspireret af Beatles’ tekster og anser dem, ifølge sine følgere, for ’sjælen’. Beatles giver ikke Manson musikalske mindreværdskomplekser, men derimod en målestok: Han ville være større end The Beatles.
Fra tonerne af Beatles’ ’The White Album’ krystalliserer sig en helt ny vision for Manson. Han fortæller i slutningen af 1968 sine følgere om den kommende racekrig, der vil føre til dommedag. Hvordan de sorte vil indlede en krig mod de hvide og vende hvide ikke-racister mod racister med begges endeligt som resultat. De sorte vil overtage USA, mens Mansons Family som de eneste hvide overlevende styrer dem fra en hemmelig undergrundsby under Death Valley. Inden klokken slår 1969 er The Manson Family fuldkommen overbevist om den kommende racekrig.
For Manson står det klart, at Beatles har forudset krigen på ’The White Album’. Han er sikker på, at albummet er lavet til ham og hans familie for at redde de få udvalgte inden katastrofen. Han navngiver apokalypsen ’Helter Skelter’ efter Beatles’ sang af samme navn. Nu er det familiens opgave at indspille et album, der på subtil vis opfordrer de sorte til at starte den uundgåelige racekrig.
Musikerdrømmen dør
Og hvem skal udgive det album? Terry Melcher. I maj 1969 besøger Melcher Spahn Ranch to gange for at høre Manson-familien synge til en audition. Besøget sker i kølvandet på Mansons uanmeldte besøg på 10050 Cielo Drive et par måneder forinden. Her havde han ledt og spurgt efter Melcher. Han fik at vide af udlejeren, at Melcher var flyttet. Manson gik derfra, velvidende at Melcher ikke længere boede på adressen.
Alligevel bliver adressen et fikspunkt, da Melcher i sidste ende afviser Manson. Som om huset bliver billedet på Mansons mislykkedes mission om berømmelse, en musikkarriere og uendelig indflydelse.
Senere giver Manson sine disciple ordrer om at ødelægge alt inde i det hus og få det til at se grusomt ud. På det tidspunkt bor den 27-årige, gravide skuespillerinde Sharon Tate og hendes mand, filminstruktør Roman Polanski, i huset.
Kort efter Melchers afvisning begynder The Manson Family at udgyde blod i et forsøg på at fremskynde Helter Skelter. Da en narkohandler ved navn Bernard ’Lotsapoppa’ Crowe sværger at gøre det af med familien, efter han har betalt for stoffer, han aldrig fik, føler Manson sig truet. Manson skyder Crowe i dennes lejlighed, og da Manson senere hører, at liget af et medlem af den militante afroamerikanske gruppe Black Panthers er blevet fundet i Los Angeles, er han sikker på, at de sorte pantere ville angribe Spahn Ranch. Dog overlever Crowe skuddet – og har for øvrigt intet med Black Panthers at gøre.
Senere i juli torturerer og dræber Bobby Beausoleil – en skuespillerspirer og hangaround omkring Manson – og to andre Family-medlemmer den UCLA-studerende Gary Hinman. Manson har beordret mordet, efter medlemmerne forgæves har forsøgt at få Hinman til at udlevere en større pengesum til Manson Family. Den 6. august bliver Beausoleil arresteret for mordet på Hinman. Med Beausoleil bag tremmer proklamerer Manson: »Nu er tiden inde til Helter Skelter«.
Den skæbnesvangre dag
Sent den 8. august 1969 kører Tex Watson, Susan Atkins, Patricia Krenwinkel og Linda Kasabian mod 10050 Cielo Drive. På vej ind i huset skyder Tex Watson den 18-årige studerende Steven Parent, da Parent kører ud fra grunden. Han har besøgt udlejerens huspasser, og selvom han sværger på ikke at fortælle noget, bliver han skudt. Inde i huset sover Sharon Tate, hendes ven, kendisfrisøren Jay Sebring, Roman Polanskis ven og spirende manuskriptforfatter Wojciech Frykowski samt sidstnævntes kæreste Abigail Folger, arving til Folgers kaffeimperie.
»I am the devil. I’m here to do the devil’s business«, siger Watson til ofrene. Da han, Atkins og Krenwinkel forlader huset efter opfordring fra Kasabian, der holder vagt, er Tate, Sebring, Frykowski og Folger alle døde. Stukket med kniv op til 51 gange. Med Sharon Tates blod skriver Atkins »PIG« på hoveddøren, den sidste indsats for at få mordet til at ligne sorte menneskers værk. Dagen efter mener Manson, at gruppen har fejlet, og kører dem til supermarkedsejerne Leno og Rosemary LaBiancas hus. Medlemmerne dræber dem, og Watson efterlader huset med ordene »Helter Skelter« skrevet i blod.
Hvorvidt ønsket om at igangsætte racekrigen er det egentlige motiv for Manson Family-mordene, er den i dag stadig et spørgsmålstegn. I retten pegede tidligere Manson-medlemmer på Helter Skelter som årsag, og det blev anklagerens førende argument. Førnævnte Beausoleil mente derimod, at mordene på Sharon Tate, hendes ufødte barn og hendes tre husgæster var et forsøg på at frikende ham fra Hinman-mordet ved at udføre nye drab med samme træk (Beausoleil sad i fængsel under mordene). Og ifølge Jim Markham, den dræbte kendisstylist Jay Sebrings protege, var mordet Mansons hævn, efter han havde forsøgt at sælge stoffer til Sebring og vennen Frykowski, og de havde tæsket ham.
Selvom Manson nu kunne se frem til et liv i fængsel, blev hans musik endelig udgivet. Der er blevet lavet covers af flere af hans sange af blandt andet Guns N’ Roses og Crispin Glover, og i 1970, mens Manson var indespærret, blev hans album ’Lie: The Love & Terror Cult’ udgivet. Gennem årene udgav han mere musik.
Mordene på Cielo Drive chokerede underholdningsindustrien, og det samme gjorde Mansons forbindelse til Hollywood. Dennis Wilson tyngedes af skyldfølelse over sin association til Manson, fortalte Beach Boys-medlemmet Mike Love i sin biografi og tilbageblik på hele affæren. Selv talte Wilson aldrig offentligt om Manson, men folk omkring Wilson mener, at Mansons handlinger kan have været startskuddet til Wilsons selvdestruktion, der skulle ende ud i hans druknedød som 39-årig.
Manson endte med at blive kendt, men af helt andre grunde, end Wilson, Melcher og Jakobson nogensinde kunne have forestillet sig. Manson Family-mordene blev et uskyldstab for hippietiden, summer of love og et argument for alle, der var imod fri kærlighed og frie stoffer. Hvordan en mestermanipulator kunne få unge piger og mænd til at begå meningsløse mord, blev billedet på ondskaben selv.
Da Manson kom til Hollywood i 1967, ville han være kendt. Og midt i et socialpolitisk opbrud fik han overbevist alt for mange om sine talenter.
Læs også: Anmeldelse af ‘Once Upon a Time in Hollywood’