’Charlie’s Angels’-instruktøren skyder forbi målet, når hun bebrejder mænd for filmens fiasko

’Charlie’s Angels’-instruktøren skyder forbi målet, når hun bebrejder mænd for filmens fiasko
Naomi Scott, Kristen Stewart og Ella Balinska i 'Charlie's Angels'.
’Charlie’s Angels’-instruktøren skyder forbi målet, når hun bebrejder mænd for filmens fiasko
Lise Ulrich

Filmskribent og anmelder på Soundvenue

KOMMENTAR. At kalde rebootet af ’Charlie’s Angels’ for en kommerciel skuffelse ville være en høflig underdrivelse.

Filmen, der fik international premiere i weekenden, er i skrivende stund på vej til at blive en af årets største boxoffice-fiaskoer med en samlet weekendindtjening i Nordamerika, Kina og Europa på under 35 millioner dollars mod budgettet på 48 millioner.

I førstnævnte hjemmemarked trak filmen sølle 8,6 millioner – blot en femtedel af hvad ’Charlie’s Angels’-filmen med Cameron Diaz, Drew Barrymore og Lucy Lui indtjente i åbningsweekenden tilbage i 2000.

Instruktør Elizabeth Banks, som også har skrevet den nye ’Angels’-film og spiller karakteren Bosley (Bill Murray i 00’erne), er forståeligt dødærgerlig. Ikke mindst fordi både hun og moderstudiet Sony havde satset på at launche en hel franchise, der nu er dead on arrival.

Men Banks tog allerede forskud på filmens potentielt sørgelige skæbne før premieren, da hun i et interview med Herald Sun pegede på sexisme som roden til englenes manglede biotække:

»Hør her, folk bliver nødt til at købe billetter til filmen… Hvis den ikke tjener penge, understøtter det Hollywood-stereotypen om, at mænd ikke vil se kvinder i actionfilm«.

Som bekendt fik både ’Wonder Woman’ i 2017 og i særdeleshed 2019’s boxoffice-dronning ’Captain Marvel’ stor succes ved billetlugerne både ude som hjemme, men deres appel kan tilskrives én faktor, ifølge Banks:

»Mænd går ind og ser ’Wonder Woman’ og ’Captain Marvel’, fordi karaktererne indgår i en mandegenre. Så selvom filmene handler om kvinder, bliver de set i en større tegneseriekontekst, der går ud på at bygge andre superheltekarakterer op samtidig eller gøre klar til ’Justice League’«.

Brie Larson i Captain Marvel.

Banks ønsker sig flere penge til actionkvindefortællinger på lærredet, men konceptet bag ’Charlie’s Angels’ bryder ikke just selv ny grund for kvindelige actionhelte, hvorfor hendes fiaskoforsvar runger hult. Endnu mere fjollet bliver det, når hun går i brechen for franchiseformatet som et ligestillingsmetermål:

»Du har 37 ’Spider-Man’-film, og ingen brokker sig! Jeg synes, at kvinder har lov til at få en eller to actionfranchises hvert 17 år«.

Selv hvis man ser bort fra det faktum, at de to ’Spider-Man’-film med Andrew Garfield var pausekommaer, der allerede inden lanceringen blev kritiseret for at koge suppe på en karakter, der dårligt havde hængt kostumet i skabet efter Tobey Maguires inkarnation, skyder Banks velmenende udtalelse ved siden af målet.

For man kan efterhånden dårligt forestille sig noget mere uoriginalt end at genoplive en 70’er/80’er/90’er/00’er-actionfranchise med en automatisk forventning om, at nye publikummer vil knuselske, hvad generationen før dem – aka. som oftest instruktørernes egen generation – skattede højt (ahem, ’Terminator: Dark Fate’, ’Men in Black’, ’Independence Day: Resurgence’, ’Shaft’ og biografaktuelle ’Doctor Sleep’).

Det er ikke empowering, men fornærmende over for de unge kvindelige publikummer, som Banks så gerne vil ramme. Man gruer for, hvad der ville ske med musikkulturen, hvis fremtidige kvindelige mainstreamartister blindt satsede butikken på at genindspille Beyoncé-hits.

Lucy Liu, Cameron Diaz og Drew Barrymore i ‘Charlie’s Angels’ i 2000.

’Charlie’s Angels’ fejler ikke, fordi publikum er sexistisk inklinerede, men fordi de er dødtrætte af at blive spist af med deres forældres ungdomsklenodier, der ingenlunde vækker lige så bred kulturel resonans som de anderledes tidløse, samfundsmodellerbare superhelte, der har været allemandseje fra barnsben siden 1940’erne. Uagtet hvor uretfærdigt eller u-cinematisk man så måtte mene, at dén genre er, er man oppe imod en massiv historisk arv, som ‘Charlie’s Angels’ aldrig har været i nærheden af at matche.

Læg dertil, at trekløveret i den nye ’Angels’-film med Kristen Stewart, Naomi Scott (’Aladdin’) og debutanten Ella Balinska langt fra besidder samme kombinerede kendiswatt som 90’er-ikonerne Diaz, Barrymore og Liu havde for 19 år siden, og man har et produkt, hvis livsnødvendige kommercielle succes står og falder med brandets i forvejen ikkeeksisterende hype. En originalfilm med spritnye kvindelige actionhelte havde formentlig haft bedre odds fra fosterstadiet.

Det er ikke publikum, der er ude at trit med tidsånden, men Elizabeth Banks.

PS: Instruktøren er dog ikke helt uden humor. I et tweet i går skriver hun således om floppet:

Læs også: Fri mig for Hollywoods nyfundne blockbuster-feminisme

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold