’Joker’-instruktør teaser Catwoman-reference på Instagram

’Joker’-instruktør teaser Catwoman-reference på Instagram
Joaquin Phoenix som Arthur Fleck i 'Joker'.

Alt imens ’Joker’ fortsætter sin sejrsgang ved biografens billetluger, puster instruktør Todd Phillips også selv flittigt til hypen på Instagram.

Senest har han uploadet en serie med 10 billeder, der viser alt lige fra makeup-test på Joaquin Phoenix til bag kameraet-snapshots fra produktionen.

Og især ét billede er virkelig interessant.

Scroller man hen på det ottende billede på instruktørens Instagram-post, ser man nemlig en side fra Arthur Flecks (Joaquin Phoenix) notesbog. På siden har Arthur klippe-klistret to billeder sammen, som med det samme leder tankerne hen på en anden velkendt DC-karakter – nemlig Catwoman.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Kattekvinden slynger et garnnøgle over hovedet ikke meget ulig Catwomans ikoniske pisk. Udover billederne er ordet ’Step’ skrevet gentagende gange henover hele siden.

Billederne fra notesbogen optræder ikke i den endelige film, og Phillips knytter heller ingen kommentarer til hverken dem eller den mystiske tekst. Så om der er tale om en slettet scene eller bare et sjovt easter-egg til Instagram, vides ikke.

Vil man se Catwoman på det store lærred, er der dog håb forude.

I Matt Reeves længe ventede ’The Batman’ medvirker den adrætte superskurk nemlig i skikkelse af Zoë Kravitz. Hun kommer til at spille overfor Robert Pattinson som Batman, Jeffrey Wright som politikommissær Gordon og Paul Dano som Gækkeren, ligesom det rygtes, at Colin Farrell og Andy Serkis er på tale til rollerne som henholdsvis Pingvinen og Alfred.

’The Batman’ får premiere i sommeren 2021.

Læs også: ‘Joker’-instruktør Todd Phillips maner tvivl omkring kontroversiel scene i jorden

Læs også: Urene i ‘Joker’ får internettets fanteorier til at koge over

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af