CODY ‘Windshield’

CODY er klar med deres tredje album og kan samtidig fejre fem-års jubilæum. Det sker oven på et år, hvor det folksy, københavnske kollektiv med den melanko-skandinaviske klangbund blandt andet har spillet sammen med Copenhagen Phil. Måske den oplevelse netop har tjent som inspiration til ‘Windshield’, som må være Kaspar Kaaes mest ambitiøst instrumenterede album til dato. Førstesinglen ‘The Medic Blues’ byder som et klasseeksempel på prægtige strygere, atmosfærisk lap steel, højt til loftet og et helt enormt vingefang.

Læs også: Top Track: CODY ‘The Medic Blues’

Akilleshælen på albummet som helhed er desværre også, at armbevægelserne undertiden er for store og ideerne for mange og komplekse. Visse af numrene kollapser desværre under vægten af de mange, indrømmet, flotte stykker, som de hver især er frankensteinet sammen af. Resultatet er, at der er få ting, der bliver hængende efter eksempelvis titelnummeret, ‘The Picture of Everyone’ og ‘Into the Night’, der alle har mere travlt med at dupere med tempo- og toneartskift og andre tekniske krumspring, end at ægge lytterens opmærksomhed.

Albummets højdepunkter er for undertegnede i stedet mere simple sager som den stilfærdigt funkede ‘Getting Close’, der ikke lyder som noget som helst andet, Kaae og co. har begået før, hjerteknuseren ‘Midnight’ med sine fængende, skæve guitarfigurer, den ligefremme og elegante ‘The Night I Saw a Ghost’ og den tusmørke-poetiske dobbeltlukning af albummet med ‘What I Give’ og ‘Arms Around’

Kaaes rare, forsikrende barytonrøst kan i tilgift bære rigtigt mange fejltrin, og den flotte, detaljerede og mangefacetterede produktion ligeså. ‘Windshields’ bør derfor ingenlunde gå upåagtet hen.