Sort Sol strålede majestætisk på Heartland

Sort Sol strålede majestætisk på Heartland
Foto: Peter Kirkegaard
Sort Sol strålede majestætisk på Heartland
5 6
Sort Sol

Koncert, Heartland Festival

Det var nærmest ironisk, at Sort Sols koncert udspillede sig en strålende klar sommeraften i starten af en festivalsæson, hvor de netop har udgivet et dystert og introspektivt comebackalbum.

De aldrende rockdrenge lagde majestætisk og massivt fra land med ‘The Weighless’, der foldede sig overbevisende ud med en voluminøs synth-bund.

Det instrumentale lydbillede var storslået og glimrende afstemt i forhold til Steen Jørgensens vokal, som svævede i total kontrol gennem den 75 minutter lange seance.

Forsangeren udstrålede i det hele taget overskud og imødekommenhed, så man snildt så igennem fingre med den lettere prætentiøse recitation på modersmålet i den soniske monolit ‘Stor langsom stjerne’, når han samtidig leverede indtagende fraseringsvariationer gennem ‘Siggimund Blue’ og ‘A Knife for the Ladies’, som på snedig facon var medley-fusioneret.

‘Next Century’ og en elektronisk groovy ‘Who’s Afraid of Virginia Woolf’ satte sig i kroppen, og man var mere end modtagelig til at blive ramt af den sorte sols stråler, så selv et teknisk sammenbrud i ‘…Like a Trance Like…’ kunne ikke bringe skår i glæden. Guitarist Lars Top-Galia var mærkbart frustreret, da de måtte påbegynde nummeret tre gange, før det elektriske habengut makkede ret, men Jørgensen påtalte optrinnet med afvæbnende munterhed, da han konstaterede »Hjerteland, det er en speciel luksus. Kun til jer«.

Roserne skal ikke kun tilfalde bandets tre kernemedlemmer, eftersom livemusikerne ligeså gjorde fremragende væsen af sig. Jack White har allerede brugt hendes talenter, og Maggie Björklund var da også et scoop, når hun vred stemningsmættede klange ud af sin pedal steel-guitar og føjede nye dimensioner til ‘Kiss the Streets’ og ‘Let Your Fingers Do the Walking’.

Ydermere indgik Manoj Ramdas i en forrygende guitaralliance med Top-Galia, som klædte det samlede udtryk. ‘Shaheeba Bay’ var lettere omarrangeret med en tung outro, og en vidunderligt indædt og aldeles opslugende ‘Dog Star Man’ tegnede sig for koncertens stjernestund.

Balancerende mellem kunstnerisk kompromisløshed og en velvilje til at tilgodese festivalformatets præmisser leverede Sort Sol en koncertoplevelse af de helt store.

Læs anmeldelse: The Minds of 99 bragte hypnotisk energi til Heartland