Et nyt Solange-album er lige rundt om hjørnet

Et nyt Solange-album er lige rundt om hjørnet
Solange.

Solanges ‘A Seat at the Table’ var et af de allerbedste album i 2016, og nu er efterfølgeren endelig nær. Det oplyser sangeren i et nyt interview med The New York Times.

Interviewet er hovedsageligt et biografisk tilbageblik på Solanges karriere, men det afslører også, at det nye album er sat til at udkomme i efteråret, »formentligt snart«.

Deciderede detaljer er der ingen af, men ifølge artiklen siger Solange, at albummet vil være varmt, flydende og mere sensuelt end forgængeren.

»Der er masser af jazz i kernen«, udtaler Solange, »men med hiphoptrommer og bas, fordi jeg gerne vil have, at det skal bange«.

Solange gav i 2017 en seksstjernet koncertoplevelse på Roskilde Festival, og hun skulle også have optrådt i Tivoli i august – dén optræden blev dog aflyst med éns dag varsel.

Læs hele interviewet HER.

Læs også: Læs Solanges brev til sit teenage-jeg: »17-årig vil være det hårdeste år i dit liv«

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold